Auster og Hustvedt

I aftes cyklede hjem gennem Københavns indre havnefront i en stille stemning. Som blev understreget af det helt særlige lys, som København kan sprede over sine havnearealer en sommeraften, før solen er gået helt under dynen. Jeg var glad for at cykle hjem alene i min egen stille stemning, for jeg havde mødt to af mine skrive-ikoner. Ja, det er Paul Auster og Siri Hustvedt. Og jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Jeg måtte bare opleve dem, når de nu var i byen sammen.

Jeg har slæbt Auster-bøger med i rygsækken til de fjerneste afkroge af verden. Jeg har ligget i 6000 meters højde og læst “The invention of solitude”, og jeg har slidt en udgave af “The red notebook” i laser. Og lige for tiden bliver jeg ramt i hjertekulen af Siri Hustvedt’s “The summer without men”. De kan noget med ord begge to, som rammer noget helt særligt i mig. De kan fortælle en historie, og de kan fortælle den, så jeg aldrig bliver færdig med at læse den. Tag et kig på mit slidte eksemplar af “The invention of solitude”, når du gæster mig næste gang. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange den har været med mig på rejse.

Og hvad fik jeg så? I den Sorte Diamant en torsdag aften? Jeg fik to mennesker i samtale, som emmede af kærlighed til hinanden og til det liv, de har valgt. Flankeret af to irriterende journalister, som aldrig rigtigt fik det til at fungere med at være live-interviewere. Når de to slap løs af journalistkløerne ind imellem, sprudlede de. Men selvom journalisterne gjorde det dårligt, så var det altså fedt at opleve både ham og hende, og måske især ham og hende sammen. Paul Auster kom aldrig på banen om sin nyeste bog, Sunset Park, så jeg udvidede mit Austersortiment med den.

Og så stillede jeg mig i en monsterlang kø for at få ham til at signere den. Og hende til at signere “The summer without men”, når den nu alligevel lå i tasken. Siri Hustvedt smilede venligt og skriblede sin autograf i min allerede lidt slidte bog. For bøger skal både med i seng, i toget og i rygsækken. Det bliver de ikke pæne af. Mens Paul Auster skriblede sin lille krusedulle i min nyindkøbte bog, sagde jeg til ham, at jeg var ked af, at jeg ikke havde husket at tage “The red note book” med. Fordi den bog bare har været med mig rundt i hele verden, og fordi den har været så stor inspiration. Og SÅ smilede han stort. Og ville egentlig gerne have talt lidt om den bog. Hvis ikke der havde stået 1000 kvinder bag mig. Så han sagde bare tak, og at han var glad for at høre, at netop den bog var vigtig. Ha – hvor blæret. Paul Auster talte. Til mig!

7 thoughts on “Auster og Hustvedt

  1. Pga et så flatterende og rosende indtryk og anbefaling af Paul Austers bøger må jeg vist komme i gang med at læse ham. Har læst Siri Hustvedt (2 stk) og er meget glad. Men nu skal jeg vist opgraderes… Hvilken skal jeg starte med?
    Og så er jeg tilbage. Er du frisk på lidt skov-tid i løbeskoene i Den store Hakkebakke-Dyrehave-skov? Mødte en STOR stålorm i dag. Kunne godt bruge lidt backup til de situationer…
    Knus ;-D

  2. Fisk! Jeg ved virkelig ikke, hvilken bog, der vil være bedst at starte med. Hans mest berømmede værk er New York trilogien (haha – helt apropos). Jeg elsker den, men mange synes, den er meget mærkelig. Illusionernes bog er helt anderledes og en fantastisk historie. The Red Note Book er en lille bitte bog, som jeg elsker. Spring bare ud i det. De har garanteret alle bøgerne på biblioteket.

    Kan du løbe i Hakke-Bakkeskoven mandag? Det er den eneste dag, jeg er i Hillerød hele dagen

  3. Hmm, jeg er vist også nødt til at komme i gang. Blev aldrig venner med “Det, jeg elskede” af Hustvedt, så jeg må vel prøve noget andet (vil så gerne se dét lys, I andre ser, du ved!!). Kram Hulemor

    • Hvis ikke du er venner med Det jeg elskede, så prøv Auster. Han kan altså virkelig skære en historie.
      Summer without men af Hustvedt er en pudsig bog. Ind imellem rammer hun mig lige midt i hjertekulen. Så jeg må lægge bogen væk lidt og tænke lidt over det. Og ind imellem er den lidt irriterende. Men så er den jo heller ikke ligegyldig.

  4. Jeg var til arrangementet med dem i Helsingør i lørdags og jeg er stadig helt høj. Jeg er så vild med begges bøger, og havde også et par stykker med som jeg fik signeret. I Helsingør var det Klaus Rothstein og Stéphanie Surrugue der interviewede, men der hvor samtalen forløb bedst, var når Auster og Hustved selv styrede den.

    • Åh jeg ville 100 gange hellere have oplevet Klaus Rothstein end ham den lidt blege fra Kristeligt Dagblad. Men de er nok bedst alene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s