Blær og brændenælder

Okay, hvad er meningen lige med at starte dagen med et billede af…….. brændenælder?

Det er fordi, jeg skal blære mig. Og på en måde var det brændenælder, der startede det hele. De her brændenælder er fra Amager, men sidste sommer, mens jeg arbejdede i Humla i Nepal, var brændenælder en af de vigtigste ingredienser i min kost. Brændenælder og boghvede. Og salt butter tea og tsampa. Som er te, brygget med smør og salt samt ristet bygmel. Når det gik højt, vankede der dårlige indiske ris, og da de bittesmå abrikoser blev modne, var der fest. Det var den diæt, der ligesom startede det hele. At jeg fattede, at jeg måtte gøre noget for mit flyvske blodsukker. I de to måneder helt uden sukker og helt uden kød, havde jeg det nemlig fortrinligt.

I januar eller februar smed jeg sukkeret ud af mit liv. Og kunne pludselig igen sove almindeligt om natten. Og vågne udhvilet. Lidt senere udvidede jeg diæten til også at være stort set vegetarisk. Og jeg har bare fået det bedre og bedre.

Jeg har ingen religiøse følelser omkring mad. Altså ud over, at alt hvad der bliver kastet i min mund, skal være ordentligt. God kvalitet, mest økologisk og næsten altid lavet fra bunden. Men forhistorien er, at jeg som et led i den behandling, jeg fik for min kræftsygdom for nogle år siden, fik ret store mængder binyrebarkhormon. Det er jo lidt af et vidundermiddel, som kan bruges til meget forskelligt og ofte har en slags mirakuløs virkning. Det har det også på kræft. I gamle dage, før kemoterapien, var binyrebark den eneste behandling for leukæmi. Men det har også forskellige bivirkninger. En af dem er, at det kan fremkalde type 2 diabetes og i det hele taget lave rod i sukkerstofskiftet. Jeg har altid haft et let påvirkeligt blodsukker, sådan at jeg aldrig har kunnet springe måltider over. Fordi mit blodsukker så raslede ned under gulvbrædderne og fik mig til at bide i samme gulvbrædder. Men efter min behandling dengang har det været anderledes end tidligere.

En anden bivirkning til store doser binyrebarkhormon er vægtforøgelse. Man får sådan et moonface og en solid bilring rundt om det, der engang var en talje. Charmerende, ikke? Og jeg, der altid har haft den fladeste mave, blev overfaldet af en ordentlig fedtpølse på maven. Som sad fast, uanset hvor mange kilometer jeg pløjede igennem i løbesko.

Så tilbage til blæret. Fedtpølsen er slået hjem. Den er væk. Så meget at to mennesker helt uafhængigt af hinanden har udbrudt: neeeej, hvor har du tabt dig – det ser skidegodt ud. Blær-blær-blær. Jeg kan komme i mine præ-sygdom bukser igen. Har de stramme t-shirts under seriøs overvejelse. Og bedst af det hele, jeg er ved at blive lidt tilfreds med min krop igen og føle mig meget mere hjemme.

Er det ikke ligemeget, spørger I? Det kunne man måske godt sige. Come on, du er i live og alt det, så betyder det vel ikke så meget med en delle på maven? Den behandling, jeg fik for min sygdom, var den mest intensive behandling, de kunne finde i skabet. Og tak for det. Men det efterlader en krop i smadder. En krop man skal bygge op og lære at kende på ny. Alt er forandret. Fornemmelser, lugte, sultfølelse, mæthed, søvn. Man får uvarslede anfald af kampsved, så væskerne sprøjter, og alle papirer bliver våde. Pænt distraherende midt i et vigtigt møde. Det har taget virkelig, virkelig lang tid, før jeg kunne begynde at føle mig en lille smule hjemme i mig selv. Og så hjælper det altså ikke sådan en proces, at der sidder tre kilo bævreflæsk på den mave, der engang var flad og muskuløs, vel?

Den er væk, pølsen. Næsten. Og jeg sover om natten. Jeg er begyndt at drømme igen, og mit indre ur er vågnet. Jeg har altid været en irriterende person, som vågner møgtidligt. Og er udhvilet. Pludselig kender jeg mig igen. Jeg er fuld af energi. Så jeg nu kan sætte mig ud til vandet med en kop te og hilse sådan nogle morgener velkommen.

7 thoughts on “Blær og brændenælder

  1. Manner for en dejlig beretning. Og er det ikke sådan, at når problemer, der i et andet perspektiv synes små, alligevel begynder at være vigtige – som fx mavepølser – så ved man at man har taget endnu et skridt væk fra det svære?
    Tillykke med den flade, ha ha. Kram

  2. Jeg blev så glad af at læse det her indlæg. Godt du er rask. Men også tillykke med maven! Håber virkelig min egen pølse forsvinder en dag.

  3. Det kunne jo lyde som et mindre mirakel; det at slippe med fedtpølsen om maven, men jeg har jo set det med egne øjne, så sandt er det. 😉 Bli’r sgu nok nødt til at prøve lidt. Altså det med sukker.
    Det må være vidunderligt at få noget savnet tilbage.
    Knus 🙂
    PS. er der sukker i Matadormix? 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s