Nå, det var jo i dag, at jeg var faldet for smiger og havde meldt mig til Skodsborg Maraton. Udelukkende fordi Tracy havde skrevet, at hun savnede mig, og om jeg ikke ville komme og løbe med. Sværere er det ikke. At lokke med mig. Og at lave numre med min selverkendelse.
Det er cirka 3000 år siden, jeg sidst har løbet et maraton. Øj, så gammel ser du da ikke ud, sagde Niels’s søn Johan, som løb en omgang sammen med Jesper og mig. Okay måske er det 2999 år siden. Jeg skal altid overdrive. Og, ja – jeg forsøgte mig sidste år i København. Men måtte bukke under for pollenhelvedet og hidsige hosteanfald. Men faktisk blev det jo en slags debut i dag, fordi det er det første maraton, siden jeg var syg.
Lad mig bare sige, at jeg kom igennem. Det var ikke kønt. Og det var ikke min fortjeneste. Der var ingen wow-følelse eller hænder over hovedet. Der var sidestik, kvalme og udmattede ben. Og der var Jesper, som ufortrødent og næsten uden at klage scorede sin dårligste maraton-tid ever, og talte mig igennem det meste. Uden at kende min tid (jegvilikkevidedet – jegvilikkevidedet) scorede jeg vist min dårligste tid nogensinde.
Da jeg på et tidspunkt hvæsede, at jeg aldrig mere ville gå til fest inden et maraton, lød spørgsmålet – hvad af det vil du så holde op med. Og ja, DET er et af livets virkelig svære spørgsmål. Jeg vil sgu da det hele. Men kombi’en er ikke god. Jeg sad og spyttede i et glas vin hele aftenen, og kom aldrig rigtigt ind i kampen. Med en flok kvinder, som jeg i den grad kunne have givet den gas med. Det gør vi næste gang – jegloverdet!! Kom alligevel alt for sent hjem med et s-tog fyldt med møgfulde jyske Kessler-fans og lå først under dynen lidt før to. Hvorefter genboerne på den anden side af kanalen flyttede noget distorsionfest ind og åbnede dørene. Larmepolitiet er ret effektivt herude, og musikken blev hurtigt dæmpet. Men de var ikke de eneste, og det blev virkelig sent, før jeg fandt ind i noget søvn. Spild af fest og spild af maratonløb.
Løbet? Det var møghårdt. Der er pænt mange bakker, derude ved Skodsborg. Og det var varmt. Sagde jeg løb? På et tidspunkt var der meget mere gang end løb. Men igennem kom jeg.
Og så var det, at Jesper udtalte: Nu er du tilbage i gamet, så vi gør det bare igen. Hovhov – er jeg tilbage i noget game? Forsøgte jeg ikke bare at snige mig uset ind i et lille bitte maratonløb? Og blev opdaget?
Og Tracy? 32 uger gravid løb hun næsten hele løbet. Og det var dejligt at se hende igen. Det hele værd? Ja da. Gør jeg det igen? Sandsynligvis. Men festerne lægger jeg på andre dage – eller løbene. Den kombi er en dræber.
Helles Blog 
Er der ikke bare en lille biite smule gennemførselsglæde? Uanset ukendt tid 🙂
Jeg kommer aldrig til, at løbe en marathon. Er ikke engang siker på, at jeg vælger en ½ igen, men vi må se.
Forsat god søndag 🙂
Jeg ved, det lyder sådan lidt blæret på den arrogante måde, men jeg vil nærmere vende det om. Jeg er ikke så ked af det eller skuffet, som jeg kunne være, fordi vi havde det skidehyggeligt. Når ikke jeg vrissede for meget.
Måske skulle jeg også bare holde mig fra de der maratons? Man skal jo løbe det, der føles rigtigt. Så du skal ikke være ked af det.
Aj mand (kvinde!) hvor er du sej. Marathon ville jeg aldrig så meget som overveje, og så på en halv nattesøvn…dejlig afslappet stil dér, ha ha. Kan godt forstå, du tager én ting ad gangen næste gang!
Tro mig. Der var ikke meget sejt over det, der kom i mål der. Var altså også lidt ærgerligt med den fest.
for en uge siden inviterede jegt gæster til samme aften.Om formiddagen købte jeg alt det ind,jeg skulle bruge og hele eftermiddagen lavede jeg mad,indviklet sovs,besværlig tilbehør og hjemmelavet parfait is.meget fin og lækker mad.jeg nåede lige skifte tøj.Så var de der.Lidt hvidvin,lidt mere dejlig rødvin og megen meget dejlig mad.Kom dødtttttræt j seng.Tidligt op.til tirsdagsgolf.Spillede rædsomt ogefter 9 huller meldte pas.glemte at der var fælles spisning,tog hjem og så tennis resten af dagen.Herligt.Næste dag gik jeg 18 huller spillede rigtig godt.fremover ingen middag ibyen eller gæstemiddag hjemme før en match.Knus mor.
Uh, det lyder lækkert. Og ved du hvad – du er da den sejeste mor, og mormor, og oldemor.
På den anden side – kan du så ikke bare føle dig en lille smule ung igen, you know, tømmermænd, udmattet, chips og cola hungrende…..Og glæde dig over at det er så sjældent du er i den tilstand og hvor godt det er at du er så voksen og fornuftig at du alllldrig kommer til at gøre det igen? 😉
Jamen – nej ikke rigtigt – det sidste. For det er kun det der med at kombinere det med maraton, som (måske) ikke kommer til at ske igen. Vi har da allerede lovet hinanden fuld revanche på festen
Det var hårdt, men jeg er da meget imponeret med din tid, når man tænker på ruten og hvor varmt det var. OG hvor godt, du og Jesper kunne løbe sammen. Det så meget sjovt ud. Og er det ikke en dejlig skovrute med nogle søde mennekser? Jeg håber, vis ses igen til mange flere løb. Det er altid en fornøjelse at se dig!
Og dejligt at se dig og Rasmus – og din store mave. Jeg er imponeret.
Jo det var et superhyggeligt løb, og jeg kommer helt sikkert igen. Uden at gå til fest først.