Hvor blond har man lov til at være? Spørger jeg bare. Tag nu mig. Naturligt blond og alt det der. Med to længere videregående uddannelser og en IQ, som godt nok aldrig er målt, men dog har bragt mig nogle spændende jobs. Og eksamener jeg godt kan være bekendt.
Hele min dag brugte jeg på projektmøde i Odense. Danmarks navle hørte jeg nogen kalde byen i dag. Fynboer, forstås. Men okay – det er bare knapt 1½ times togtur. Hvor man kan arbejde i fred og ro, når ellers internettet er flyvende. Møde til kl. 16 med et ekstra møde oven i hatten til kl. 18. Jeg sagde pænt nej tak til projektmiddagen og fandt et tog til Hovedstaden. Det gik altsammen rigtig fint. Toget var lidt forsinket, men indhentede det næsten undervejs.
Toget skulle fortsætte til Lufthavnen, og mens jeg holdt stille på Hovedbanegården, snakkede jeg løs i telefon. Og besluttede at køre med til Ørestaden. Havde bare ikke lige overvejet at tjekke. Faktisk havde det ikke strejfet mig. Men pludselig sejlede vi lystigt igennem Ørestaden Station med kurs direkte mod Lufthavnen. Neeeej, råbte jeg lige så stille. Stop dog.
Okay. Ud af toget. Op i afgangshallen. Ned på det andet spor. Hvor Malmøtoget kort efter rullede ind med kurs mod København H. Ind med mig. Men som et deja vu sejlede vi igen forbi perronen i Ørestaden. Jamen så stod jeg der igen. På Hovedbanegården. Hvor toget – SELVFØLGELIG – standsede ved perron 26, som ligger tre kilometer fra Hovedbanegården.
Og SÅ tog jeg en bus. Det ved man sgu da, hvad er. Den har dog en stopknap.
Helles Blog 
Favre nye infrastruktur:)
Den kan jeg sagtens slå! På vejen hjem fra København (til Århus altså) og i godt selskab med min meget talende kusine (det var vi vist to om), undrede vi os begge to efter en times kørsel over, at betalingsanlægget på broen ikke lige var på den side vi havde regnet med ….. indtil vi var kommet over broen, som godt nok føltes relativt kort og ikke så høj, og opdagede at vi var ganske få km til Nykøbing Falster. Der var lang vej hjem til Århus derfra….
Lene du slår mig i blondhed. Fantastisk historie. Og så i bil.
Jeg kender en, som engang vågnede op i Ålborg. I toget, altså, på vej til Århus fra København.
Ja ja, men hør så lige her: På vej fra Jylland til Kbh, med tog, kom jeg i tanke om, at jeg havde et brev i tasken, der skulle sendes inden kl. et eller andet. Fik den lyse ide at hoppe af toget i Høje Taastrup, fise op og købe frimærker, poste brevet og tage S-toget til Ballerup, hvor jeg boede. Alt det nåede jeg at tænke mens toget rullede ind på perronen i Høje T. Ud med mig, alle tasker med, op og købe frimærker, sende brevet og ind i S-toget lige som dørene klappede. Hold kæft, det var smart tænkt…
Bortset altså fra, at jeg glemte frimærkerne i kiosken. Og dermed glemte at få dem sat på brevet. Og derfor ikke kun havde smidt penge ud til frimærker, jeg aldrig fik brugt – men også måtte betale strafporto for brevet. Så meget for at være fiks i vendingen…
Aj, men du er jo også blond. Jeg troede kun, det var mig, der kunne lave sådan et nummer. Altid rart at være i godt selskab blandt medblondiner.