Because you’re worth it

Den her går til mine unger…..

Efter uger med døgnbemanding på arbejdsmailen, med hede drømme om projektbeskrivelser, sponsorater og samarbejdspartnere, med åndenød over dirty deadlines, – blev det alligevel fredag. Jeg havde inviteret yngstedatteren med kæreste og Vera-baby til middag, og hjemtransporten fra Herlev gik i løbesko gennem den ene park efter den anden. Der skal altid et eller andet specielt på bordet, når de kommer, de feinschmeckere, og jeg havde læst et sted, at man kunne lave en glimrende pesto af de lysegrønne spæde skvalderkål. Ja da. Jeg standsede i Vigerslevparken og fyldte rygsækken med bemeldte urter og spurtede hjem i tide til at forsyne mig i Irma. Hvor cool er det lige at invitere på middag med et tomt køleskab?

Med jomfruhummer og okseinderlår på bud, havde vi pludselig en præmiemiddag, som kaldte på fredagschampagne. Vera-barnet havde været til babysvømning, men vågnede klart op, da hun rullede ind på terrassen og var smil i hele femøren. Og sådan gik en fredag aften med vin og grill på terrassen, og helt uden tanker for andet.

Lørdag morgen tjekkede Alma og Ella ind til et eksklusivt weekendophold i Sydhavnen. Vi vinkede farvel og pakkede klapvognen for indtage Sydhavnens lørdagsmuligheder. Først loppemarked på Mozarts Plads, hvor vi udvidede legetøjsparken og drog af med de rene skatte i form af små ponyer, en blød kat i en kasse og et par bøger. Videre til Karens Minde, hvor der både er heste, kaniner og geder. Og en legeplads. Og så måtte man jo have is.

Næste morgen indtog vi Vestamager og naturcentret. Som er et eldorado af oplevelsesmuligheder. Vi oplevede løs i flere timer. Grinede, slog os lidt, løb og klatrede og blev en lille smule forskrækkede over fårene. Som stak af.

Og pludselig var mor’en i røret. Nu kører vi ned ad Enghavevej, sagde hun. Og jeg fik dem dirigeret til Vestamager. Hvor vi lige måtte vise dem alle herlighederne en gang til. Skal du noget i aften? spurgte de. Eller – hvad synes du om grillmad? Vi kørte hjem og købte en ordentlig bunke mad i Irma. Og vin på tilbud. Og så ringede sønnen min og tørnede ind med sin kæreste en times tid senere. Jeg løb en tur på fælleden, mens nogen andre startede grillen og ryddede op i mit køkken. Og sprang i kanalen til småungernes store fryd. Jeg må købe mig et par redningsveste, så de kan springe med.

Og så drak vi tilbudsvinen og spiste os en pukkel til i grillbøffer, kartofler og salat. Og blåmuslinger. Og snakkede til sent på terrassen.

Jeg løb ud på min lange tur, som gik forbavsende fint, trods vin og kød i rigelige mængder. Ud på Kalvebod Fælled og rundt om Kongelunden, inden jeg satte næsen hjemefter. Små 30 kilometer i sol og blæsevejr. Og uden kamerapauser, fordi jeg havde lagt det i bunden af den lille families bil.

Hjemme troppede Morten-sønnen og kæreste op til en lovet sightseeing i Sydhavnen. Jeg havde løbet lidt for sent og lidt for langt, så alting blev lidt sent. Jeg tog dem til Mozarts Plads, hvor der altid er en fest. Hvis man skulle savne en. Videre op ad Mozartsvej til Valbyparken, hvor vi passerede et middelaldermarked. Som vi var en lille smule fristede til at joine. Men vi cyklede videre til Hvidovre Havn og tilbage til Musikbyen. Gennem Havebyen Mozart og Frederikshøj tilbage til Amager og gennem Nokken til Islands Brygge. Og så var vi sultne og tørstige og fandt et lille tapassted med kaffe og tapas.

Og nu sidder jeg her i Sydhavnen og har end ikke overvejet at kigge i min arbejdsmail siden fredag eftermiddag. Sådan en weekend gør mig sådan helt grundglad. Kæft, hvor har I bare været det hele værd. Alle nætterne med grædende babyer. Alle vågenætterne med febrile børn. Alle hasteturene på skadestuer med blødende sår. Alle madpakkerne og alle ulvetimerne. Alle børnefødselsdagene og forældremøderne i vuggestuer, børnehaver og skoler. Alle teenageårenes bekymringer og konflikter. Alle de der år uden penge nok.

I har sgu været det hele værd. For pokker da, hvor var det heldigt, at vi trak hinanden i det mor-barn lotteri.

PS – det der pesto af skvalderkål – det kan man godt.