Rundt om solskinsøen – i løbesko

Altså, det er jo blevet ferie. Selv om jeg lavede et tidskiks af gigantiske dimensioner. Jamen jeg troede simpelthen, at jeg havde en hel uge mere på arbejde. Don’t ask! Jeg kan læse både tal og datoer. Jeg har bare ikke gjort det. Så jeg fik travlt med at gøre det hele klar til to ugers ferie. Og – okay – jeg er ikke færdig endnu. Jeg mangler lige lidt skriveri og lidt arrangement omkring et par konferencer. Det må være aftenen og mandagens morgen, der lige klarer de sidste ærter.

Men feriestemningen har alligevel sneget sig ind. Også hos noget genbo, som fik mig til at hade endnu mere på Medina og Dig og mig for altid – end jeg gjorde før. Hele natten.

I morges fem minutter i ni skrev Jesper: Helle og jeg løber fra Bryggebroen nu og er hos dig om en halv time. Så jeg pakkede de sidste ting i rygsækken, snørede skoene og løb ud for at møde dem. I det dejligste morgensolskin. Og så drog vi afsted – rundt om hele Amager. Faktisk var jeg lidt spændt på turen efter mine pjevsede indlæg om manglende fart og form. Og følte mig sådan lidt hausfrautræt den første del. Jeg ville jo aldrig selv vælge at give Medina fuldt gas hele natten, vel? I det mindste kunne man vælge noget ordentlig musik. Men det gik over. Vi løb heller ikke stærkt. Og enten er Helle og Jesper guddommelige skuespillere, eller også var vi virkelig fælles om det tempo. Det var sådan en tur uden andre ambitioner end at komme hele vejen rundt. Og nå hjem til Tour de France. Og sofaen. Og vi stod stille, når vi skulle fylde vand og andet godt i maven. Vi nød udsigterne og viste Helle hele vejen rundt på Kalvebod Fælled. Som hun selvfølgelig syntes var smuk og guddommelig.

Og vi blev trætte i vores ben. Og vi svedte i varmen. Og drak litervis af vand. Og snakkede. Har I nogen idé om, hvor meget man kan nå at snakke på 45 km? Meget, kan I tro. Og derfor kan man selvfølgelig ikke løbe lange træningsture med hvemsomhelst. Eller jeg kan ikke. Det gælder om at finde mennesker, der kan snakke – og holde mund. I de rigtige perioder. Og det kan Helle og Jesper. Faktisk er det en af grundene til, at jeg var så ulykkelig over ikke at kunne løbe hurtigt længere. Jeg kunne ikke mere følges med mine sædvanlige træningsmakkere. Og det var bare så svært, at finde nye til de lange ture. Og det handler ikke om at være rigtig eller forkert. Det handler kun om at passe sammen, mens man bliver træt og presset.

Nåmn, vi havde en superhyggelig tur. Vi mødte masser af mænd i spantex, som råbte og skreg ad os, når vi ikke forføjede os ud af stien hurtigt nok. Vi så på fly ved lufthavnen og på badenymfer og store mandemaver i Amager Strandpark. Og vi lod Kalvebod Fælled charmere Helle sønder og sammen. Ved Bryggebroen sagde vi farvel igen, og jeg løb det sidste stykke ad Islands Brygge, gennem Nokken og over Slusen hjem til min helt private svømmepøl. Som endelig er blevet ren og fri for døde rotter igen. Jamen det gjorde jeg. Selvom jeg havde tænkt, at jeg bare kunne gå, når de andre ikke kunne se mig mere. Jeg skulle bare hjem. I en fart. Og have de der løbesko af.

Se selv, hvor fint der er på Amager. Det troede du nok ikke, hva? Og – nå ja – det blev til 45 km.

4 thoughts on “Rundt om solskinsøen – i løbesko

    • Seriøst 45. Veksler lidt imellem at synes, det grænser til vanvid – og at selvfølgelig skal vi løbe 45. Fordi vi tager på løbeferie i Alperne i august. Og fordi det er lidt fascinerende at kunne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s