Stolthed står for fald – eller hold nu bare op med at være for kæk

I går var jeg i Amager Strandpark. Og løbe Spartaløb sammen med Annamette, Maren, Anne og Marianne. Og 600 andre. Og tak for en skidehyggelig aften. Nu har jeg hylet så meget over min dårlige form og uformåen de sidste dage, og pludselig var det mig, der var ovenpå. For pokker da. Jeg skulle ikke hyle om noget som helst. Det er fandme for sejt at stille op til et 10 kilometer løb, når man fra start er lidt i tvivl, om man kan løbe hele distancen. Så jeg klappede kaje og besluttede at løbe sammen med de andre. I stedet for at ødelægge aftenen med at spæne afsted og være utilfreds med resultatet. Så jeg fulgtes med Marianne. Og snakkede hele vejen. Hun må have fået pip af min ordflom, og hun blev simpelthen ved med at løbe i håb om at slippe væk fra det talende monster. Sejt. Marianne løb selvfølgelig alle ti km i fin stil og kom først i mål.

Annamette flashede sin pink heldragt og delte gavmildt ud af pink håndledssvedbånd. Så det pink også dryppede lidt på mig. Der bare stillede op i helt almindeligt kedeligt løbetøj. Det var monstervarmt, og hun må have svedt en hest. Alle kom igennem. Ikke mindst Maren, der slog alle i sejhed og gennemførte, selvom hun havde det rædselsfuldt. Og hun var ikke rosinen i pølseenden. Der kom mange senere ind end hende.

Jeg havde et dejligt løb. Og var for en gangs skyld ovenpå og hyggede mig igennem. Og det var der ingen grund til at flashe. Men jeg nød det. Og øllet bagefter.

Men IDAG! Tog jeg toget til Holte, hvor Salomon havde arrangeret løb på lysløjpen i Rude Skov. Meningen var ti omgange, altså 25 km, på den ret kuperede rute. Jeg prøvede et par trailsko, som jeg blev helt glad for. Jeg mangler et par til vores tur i august. Men pfyyyiiii – hvor alt det kække og overskudsagtige fra i går kunne forsvinde som dug for solen. Hele pakken af undskyldninger kom frem: alt for meget arbejde, havde knoklet rundt på cyklen mindst 50 km, øhhh manglende aftensmad, øhhh en ostemad i toget på vej derud……keeep selv on. Fulgtes med Jesper, som havde en slags håneret, fordi jeg har hylet på bloggen. Men vi havde det sjovt. Og hyggeligt. Og hårdt, for fanden. Hvad skal alle de bakker da på den rute? Det må være de sko, jeg lånte, som ikke kunne løbe op af bakkerne. Ik?

Nåmn, og så har jeg lige opdaget, at jeg faktisk holder ferie I MORGEN! Jeg troede på en eller anden måde, at jeg havde en hel uge mere til at blive pauseklar. Det har jeg ikke. Og der skal lige arrangeres en stor konference og skrives en projektbeskrivelse. Inden kl 12, hvor jeg tager til møde. Og videre i sommerhus. Du godeste, hvor er det hårdt at holde ferie (tsk). Og hvad jeg skal lave i min ferie? Tak fordi I spørger. Jeg skal nemlig på højskole. Midt i København. Hvor jeg skal skrive for sjov og af lyst i to uger. Og måske kommer det til at dryppe lidt på bloggen.

4 thoughts on “Stolthed står for fald – eller hold nu bare op med at være for kæk

  1. Beklager min dårlige timing mht. gamacher – de ville helt sikkert have taget kegler på Amager Strandpark 🙂

  2. Tak for hjælpen forleden. Jeg var ALDRIG kommet igennem, hvis det ikke havde været for dig! Mine halvkvalte støn skal betragtes som forsøg på at svare dig…
    Og nej. hvor har jeg ondt overalt! Nåhm…godt at komme afsted, nu vil jeg faktisk gerne i form.

    Hilsen Marianne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s