Om udstyr

Må jeg præsentere mine nye tøsesko:

Salomon XA pro 3D ultra

De lyserøde gaiters er en gave fra Jesper, og så må man jo gøre sit til at holde stilen. De skal nok gøre sig i Alperne til august. Man kunne næsten fristes til at sige, at de ville gøre sig til noget pink spandex ala Fuhrmann…. Men de ben er vist alligevel alt for lange til mine pygmæ ben.

Annamette til Amager Strandparkløbet

Jamen jeg er ved at have det sidste udstyr i hus. Rygsækken hentede jeg i går. Den nye pandelampe ligger og venter på posthuset. Stavene er på vej fra England, og vi er så småt ved at danne os en slags helt usædvanligt overblik over, hvad vi skal have med.

Det handler selvfølgelig om den tur, vi har planlagt at løbe i Alperne i august. 10 dage på Haute Route fra Chamonix i Frankrig til Zermatt i Schweiz. Og det kræver lidt andet udstyr end de flade ture rundt på Amager. Ikke så lidt af et udstyrsstykke, skal jeg hilse og sige. Muligvis er det billigt at løbe rundt og overnatte på vandrehjem, men herrejemini, hvor det koster knaster at blive parat. Når man så tænker på, at jeg i forvejen har udstyr for tre trillioner  til at gå og klatre i bjergene staldet op i pulterrum og ovenpå skabene…… Ja så skal man nok bare knytte sylten og lade være med at tænke videre over det. Blev der sagt.

4 thoughts on “Om udstyr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.