Skjult X-factor

X-factor, Talent-et-eller-andet, Skjulte stjerner……. kan nogen mon forklare mig forskellene? Jeg har ikke set mange afsnit af nogen af dem, for jeg vil have kvalificeret underholdning. Når jeg skal underholdes. Men influenza og dårligt fjernsyn hører sammen, og selvom jeg har driblet rundt og arbejdet, ja så er det jo ikke helt ovre. Derfor sidder jeg her og glor som en vissen gulerod på Skjulte Stjerner i fjernsynet. Som ligner noget, jeg har set i de andre programmer. Et lidt for lille og lidt for gammelklogt barn, hvis stemme endnu ikke er på vej i overgang, står på en scene og synger alt for voksne sange. Et par piger, der ikke helt kan holde stemmen fast hele tiden, synger de samme kedsommelige hits, som fløjter ud af radioen i døgndrift. Og en studievært må råbe højere og højere for at piske en stemning op.

Jamen hvad er der galt med mig? Hvorfor falder jeg ikke i svime? Når nu resten af landet synes at sidde klistret til skærmen med en mobiltelefon i den ene hånd. Mens de sender ophidsede  og febrilske beskeder. Og de måske zapper over på en nabokanal, hvor nogen danser om kap. Nej, seriøst. Jeg forstår da ikke, hvorfor jeg ikke bare kan læne mig tilbage og synes, et er fedt. Når alle andre kan.

Men jeg synes, det er …….. kedeligt. Og tåkrummende. Hvad er der i vejen med folk, der kan synge? Hvordan kan musik som fællessang rundt om en slags lejrbål blive en storsællert uge efter uge? Man bliver hverken kunstner eller sanger af at kunne lire andres sange af. Med mindre man har noget helt særligt at tilføre dem. Og det har de jo ikke, de der unger og unge. De er for uprøvede. Og har ikke det talent, der skal til for virkelig at bive kunstnere. For så blev de det. Bare.

Er det ikke lidt synd for den dreng, der vandt? Han sang jo pænt. Som nogen drenge gør, inden stemmen brækker over og går i overgang. Om et års tid er det slut. Så kan han ikke længere ramme de høje toner. Men først skal han smage stjernestøv. Så han kan mærket styrtet, når stemmens første krak melder sig om kort tid.

Og hør her, når den ene piges mentor fortæller, at hun må lære hver eneste tone uden ad for at kunne ramme den, så er det ikke rendyrket talent, vi er ude i, vel? Hvorfor, kære gud, skal hun udgive en plade?

Hvorfor ikke lade de unger gå og hyggesynge hjemme i deres familier? Hvorfor flashe deres stjernedrømme lige i fjæset på hele kongedømmet? For bagefter at lade dem stille dratte ned fra tinderne? For de synger da pænt.Til hjemmebrug.

Nu har jeg set det, og influenza går over igen. Og skjulte talenter behøves ikke sættes i rampelys.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

6 thoughts on “Skjult X-factor

  1. Jeg læser istedet for, at se alle de forfærdelige programmer hvor folk stiller sig op og forsøger, at opleve et øjebliks berømmelse på bekostning af deres integritet!

  2. Så meget hørt. Jeg har virkelig prøvet at undgå at ytre mig om den slags programmer (og en del andre, hvor en masse kendte, som er virkelig gode på et område, prøver deres evner ud på et helt andet). For jeg er rigtig bange for, at det er mig, som er på afveje. Når nu hele resten af DK sidder foran skærmen og synes at det er top-dollar underholdningstv. Når jeg synes at det er bunden. Så søde, dejlige og kloge Helle; tak for dit indlæg. Min selvopfattelse fik lige et løft. ;-D
    Og lad os SÅ få ordentligt tv. Også for os, som ikke (altid) skal noget fredag aften. Som ikke synes, at man slapper godt af til DR2. 😉

  3. DR har en tjeneste hvor man kan streame sit ynglings program lige når man vil. Fredag aften fx så man kan sumpe til god underholdning (som broen) uden at få blæst andres mere eller minde live uformåen lige ind i ansigtet.
    Eller bevares, der er garanteret nogle af dem, som er ganske ok, til det de gør i programmerne. Men hvorfor skal der være så meget focus på dem, som ikke er gode/søde/mindreårige nok og bliver stemt ud?
    Hvad er det for en del af den menneskelige psyke, der elsker at svælge i andres nederlag?
    Og bør vi fodre den?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.