Eksamensrædsler og computermysterier

Selvom jeg måske burde sidde stille i sofaen og strikke strømper til små piger i familien. Og man kunne tro, at jeg har uddannelser nok. Ja så er min aften gået med at skrive opgave. Eksamensopgave i projektstyring. Jo, man kunne godt sige, at jeg nærmest hele tiden er til eksamen i projektstyring. Jeg laver jo ikke meget andet end at styre projekter. Eller forsøge, i hvert fald.

Men nu skriver jeg opgave.Som jeg skal til eksamen i med karakter og hele svineriet. Og hvor mange opgaver er det lige, jeg har skrevet i tidens løb, mon? Ja, i hvert fald to specialer på hver 80-100 sider. Og en endeløs række af semesteropgaver og essays. Man kunne forestille sig en vis rutineret tilgang til den slags. Men jeg er ikke spor for fin til at lave det klassiske forsvindingsnummer. I ved, – man sætter sig med et suk ved computeren efter et par timers pause med en forfriskende løbetur og et hop i havnens kolde gys. Hele dagen er gået med opgaven. Eller det meste af den. Jeg åbner dokumentet og bliver enig med mig selvom at overstå de formelle sager med den rigtige forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og den slags. Bare som en opvarmning til at give den opgave de endelige hug. Så den kan blive printet og sendt i morgen.

Okay – og så tager jeg fat på indholdet. Men JEEEESUS – ALT hvad jeg lavede i løbet af dagen er VÆK! Det hele! Det er nemesis. Der kommer altid tre ulykker ad gangen,ikke? først iPhonen, så brød vaskemaskinen sammen, og nu dette. Jeg er tæt på at bryde ud i skrig. For jeg er ikke i god tid med den opgave. Jeg har hadet på den for meget. Men jeg magter ikke det der.

Der er kun et at gøre. Ring til en ven. Min livline i den slags. Min søn. Han kan sådan noget og samtidig tale mit hysteri ned. Aner ikke hvordan han gør. Det er magi og det virker. Han får virkelig forhindret vilde kvindeskrig ved vandkanten. Og langsomt får han trevlet  mine meritter op. Og fundet det rigtige dokument. Som havde puttet sig forskrækket i gemmerne i Dropbox, fordi jeg havde hejlet nye (gamle) udgaver ned over den. Hep hep, Dropbox – og min søn.

Nu mangler bare den sidste finpudsning, og jeg har en times tid på jobbet i morgen. Det endte godt. Jeg kan kravle i seng med ro i sindet. Og et strejf af kikset teenager bag ørerne.