Kold lørdagstur

Jeg vågnede ved dørklokkens insisterende brummen. Netop midt i planerne om at sove meget længe. Udenfor stod en venlig mand med en pakke. Mine hårdt tiltrængte nye løbesko var ankommet.

Senere løb jeg afsted ud i den kolde formiddagsluft. Uden en færdig plan i hovedet. Det blev til godt to iskolde timer på en Kalvebod Fælled pakket ind i is. En tur uden store oplevelser. Men fyldt med små indtryk. Jeg bevægede mig næsten alene rundt på fælleden. Andre mere fornuftsbaserede væsener holdt sig indendøre til varmere lørdagssysler. Med Adele i ørerne nød jeg alligevel det frosne landskab. Og frydede mig stille over, at snemasserne ikke har holdt indtog endnu. Alligevel er rådyrene på fælleden sultne. Almindeligvis ser man dem ikke. Men i dag sprang de flere gange over stien foran mig.

Hjemme skulle der mere end almindelig overtalelse til at hoppe i ishavet i havnebadet. Og det mønstrede jeg bare ikke i dag. Jeg var blevet for kold om numsen i de to timer. Og selv ikke lokning med hyggelig saunavarme kunne skubbe mig i det kolde vand. I morgen, måske?

Men to timers løb er en dejlig start på weekenden. Når jeg løber to timer alene, kan jeg få min bevidsthed tømt for tanker en stund. Og det er godt for mig, når jeg har for mange projekter, der kæmper om førstepladsen i den indre trængsel på øverste etage. På Kalvebod Fælled får de sparket. Alle i hobe. Og det er jo grundlæggende meningen med frie stunder. At tankemylder fra arbejdslivet får plaster for munden. Og jeg kan holde en velfortjent weekend uden flere planer.

God weekend.