Det er ti år siden, jeg sidst har haft en løbeskade. Mindst. Og dengang var det fortjent. Fordi jeg hele tiden levede på kanten. Løb en milliard kilometer. Hurtigt. Stillede op i en tre millioner konkurrencer. Og blev jævnligt spottet med hovedet under armen. Hviledage fandtes ikke, og ugen skulle helst indeholde tre gange intervaltræning. Jeg løb om kap med hvemsomhelst nårsomhelst. Og så får man jo smæk. Men man har haft det sjovt.
De sidste fem år har jeg løbet mere adstadigt. Afdæmpet tempo og i langt mindre omfang. Løber sjældent intervaller og løber aldrig om kap. Med nogen. Fordi jeg altid taber. Så why now? Hvorfor i himlens navn skal jeg nu sidde her med ondt ben og minde om en sur cigar? Jeg hader at blive grounded sådan uden videre. Ja, måske har jeg løbet et par måneder i dårlige sko. Men det skulle jo ikke betyde så meget, når jeg ikke løber hverken stærkt eller langt. Vel? Og jeg HAR jo aflastet det ben og holdt (en lille) pause. Er jeg ved at blive gammel, siger du? Jamen det har jeg haft gang i længe. Det skulle ikke være accellereret for nylig.
Løbeturene er på stand by og cykelturene lige så, og jeg får hunger efter frisk luft. Det er fint nok med romaskinen i træningscenteret. Den er sjov nok, og det er fin vintertræning. Men frisk luft er der ikke meget af. Så det er godt, at min indre viking er groet frem. Og driver mig en tur i ishavet flere gange om ugen. Fordi det er sjovt.
Et ondt ben er ikke verdens ende. Det er tæt på, fordi jeg bliver eksplosiv på den dårlige måde, når jeg er afskåret fra mine daglige løbeture. Og det onde sul kan let vokse sig stort og komme til at trænge større ting til side.
Men så kom der en mail fra Anna. Som med sin kloge intuition bare vidste, at det var, hvad jeg havde brug for. Et link til en tale af en kvinde af den rette støbning. Hør selv. Tag dig et kvarters tid, tryk på linket nedenfor og spørg med Diana Nyad: What is it, that you are doing with this precious life of yours? Den skal høres til ende.
Helles Blog 
Det lyder jo, som noget jeg vil få noget ud af at lytte til. Klikker på det lige om lidt.
Øv med din hæl. Du, som aldrig har døjet med noget, mens vi andre har lidt i kortere eller længere perioder. Jeg kan godt forstå, at du er forundret. God bedring med den. Men som du skrev hos mig, så kan vi jo tage nogle kortere ture sammen. Sådan lidt skånsomt… 😉
Og SÅ fedt med din vinterbadning. Uhhhhh…. 😉