Jeg har sendt penge, alligevel

Det sker meget sjældent, at jeg støtter private indsamlinger, og det sker endnu sjældnere, at jeg støtter nogens desperate beslutning om behandling i et andet land. Jeg har bevæget mig for mange år i sundhedsvæsenet. Jeg accepterer, at nogen dør. Vi kan meget, men vi kan ikke alt.

Jeg har også selv været der. Jeg kunne have været den, der ikke blev hjulpet af den kemeoterapi, jeg fik for fem år siden. Det havde jeg også en slags sær accept af dengang. At døden også var en mulighed. Pludselig. En mulighed, jeg ville kæmpe imod med næb og klør. Eller jeg kæmpede for den anden mulighed. At leve. At holde mig selv stærk nok til at tåle den vilde behandling, lægerne hældte i mig.

Derfor rører Runes beretning mig. Rune er ikke endnu en desperado, der skælder ud på samfundet over sin dødelighed. Jeg hører ingen bebrejdelser. Tværtimod har han brugt sig selv og sit eget eksempel gennem Facebook til at få mere end 1000 mennesker til at melde sig som blod- og knoglemarvsdonorer.

Han fik sin knoglemarvstransplantation, og den gjorde ham ikke rask. Nu er lægevidenskaben ved at løbe tør. Der er grænser for, hvor meget kemoterapi, et menneske kan tage imod. Kroppen kan ikke blive ved. Kemoterapi for leukæmi er, ligesom kemoterapi for lymfom, ualmindeligt skrappe sager. Jeg ved det. jeg har fået de samme stoffer, som Rune fik før sin knoglemarvstransplantation. Det er hell on earth. Også selvom jeg kom nådigt igennem og levede videre.

Rune er ung. Skulle have livet for sig. Og de sidste år har han brugt på at holde fast i det. Han er nu på det, der hedder livsforlængende behandling. En behandling, der forsøger at bremse en vild sygdoms fremmarch, men som nok ikke standser den. Eller udrydder den. Og han har hårde odds, fordi den tidligere behandling hånd i hånd med sygdommen har udryddet alle former for immunforsvar. Det immunforsvar, han også har brug for i forhold til kræftsygdommen.

Rune fremstår ikke som en mand med en blind tro på mirakelkure. Men han har fundet sig et sted i Østrig, som arbejder med netop at styrke kroppens egne ressourcer. I samarbejde med den østrigske kræftorganisation. Og jeg har enorm respekt for lige præcis den formulering, Rune bruger: vi har fundet frem til en mulighed, som vi mener kunne være med til at give ham en chance for et bedre liv eller måske endda blive kureret. Ingen blår her – kun realisme. Og vi kan lære så meget mere om, hvordan kroppens egne ressourcer kan forstærkes, når vi behandler de vilde blod- og lymfekræftformer.

Og samtidig fortsætter han sine opfordringer til folk. Meld jer nu som bloddonorer og knoglemarvsdonorer. Det kan måske hjælpe et andet menneske, som engang får brug for en knoglemarvstransplantation.

I aftes tonede han frem i en helt usædvanlig alvorlig del af Aftenshowet med sit budskab. Du kan læse mere om Rune her, og du kan sende penge efter ham på reg.nr. 8401 kontonr. 1178427. Og når du har gjort det, kan du skynde dig ind på bloddonor.dk og melde dig som donor. Det er let, og du kan donere i levende live og leve lykkeligt videre bagefter.

Gør det nu bare.

4 thoughts on “Jeg har sendt penge, alligevel

  1. Så ikke indslaget med Rune. Men det må have været bemærkelsesværdigt. Tror lige, at jeg må fange det på nettet og få gjort lidt. Selvom jeg er blod- og organdonor. Det kræver vist et skridt videre som knoglemarvsdonor, ik?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s