Der er dage, hvor jeg virkelig godt kan bruge en spand god karma oven i hatten. Ikke fordi der på den måde er noget i vejen med universet eller mit lille liv. Bare fordi. Jeg kunne godt have have skrevet ‘man’, for jeg er ikke alene. Jeg kan bare ikke lide at skrive i den form for intet-form. Når jeg skriver ‘man’, og ikke ‘jeg’ gør jeg alting meget fjernt. Og uforpligtende.
I går var ingen undtagelse. Jeg havde tre allierede i mit ekstra karmabehov. Så da jeg endelig landede i Sydhavnen efter en lang dag i Odense, spurtcyklede jeg til date med tre veninder med en flaske vin og en pakke flødeboller i tasken. Og dansesko.
Egentlig var vores sammenflikkede middag helt fyldt med den bedste karma. Og det strejfede os at blive siddende og labbe den i os. Men vi havde brugt en times tid på at diskutere den magelighed, der ubemærket sniger sig ind på livet og limer os fast i sofaerne. Så magelighed var no go den fredag aften, og vi ryddede bordet og sadlede cyklerne og tog til Karmafest på Søpavillionen. Også kendt som Clamydia-slottet, lærte jeg på vejen. Byens scorested. Eller….
Karmaklubben er et fedt koncept. Man møder simpelthen op, smider 80 kr og danser fra kl. 20 til 24. Det er ikke et scorested, skriver de. Meeeen – sådan noget lader sig ikke styre. Hvor der er dans og sprut, scores der. Sådan er reglen.
Jeg siger med det samme, – jeg følte mig ikke gammel i selskabet. Der var mennesker i alle aldre, tykkelser, stile, køn, farver og højder. Og der blev danset igennem. Men hvor var det en skam, at der blev spillet gennemført dårlig musik. Når jeg siger, at Medina scorede som et af de bedre numre, siger det alt. Tænk hvis der i stedet blev spillet hede latinamerikanske rytmer. Eller bare GOD dansemusik. Det her var gyseligt, og lagde op til hop på stedet med tilfældige kropsvrid. Jeg hader at danse med en mand, der hopper. Eller snurrer mig rundt hele tiden.
Men der var fyldt med glade mennesker. Det er det sjoveste dametoilet i byen. Og jeg vil ikke udelukke, at vi crasher en karmafest en anden gang. Hvis de lover bedre musik.
PS – vi scorede ikke.
Jeg er helt sikkert blevet for magelig. Anede nemlig ikke, at Søpavillionen stadig var i live. Og endnu mindre, at der var dansefester…
Godt I kom af sted. Øv med musikken. Når der nu er SÅ meget fedt musica.
PS. Jeg hang ud i sofaen med et par mindreårige tøsepiger. Det var nu heller ikke så slet endda. Den ene gik dog ud ret hurtigt og lå og snorkede resten af aftenen…