Bøger og ord

Der er skrevet meget lidt om bøger og skriverier her i huset i meget lang tid. Det er slet og ret fordi, sommeren gav mig en ufortyndet læse- og skrivekrampe. Jo, jo – der er skriblet lidt her og der på bloggen. Men det store skriveprojekt slog en baglæns saltomortale og landede på bagdelen. Samtidig døde enhver lyst til at æde løs af andres ord. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg gik bare i stå. Fik ikke læst en eneste bog, indtil jeg vred mig igang med Dittes bog om sex. Og et par korte noveller her og der.

Sjovt nok gjorde det mig ikke urolig. Hele tiden havde jeg en fornemmelse af at være i noget, der nok skulle gå over. Noget skulle falde på plads, og det skulle have tid. Jeg kan ikke forklare det.

Men nu spurtlæser jeg igen. Helt som før går jeg rundt med snuden i en bog, når jeg ikke lytter til højtlæsning. Og for nogle uger siden overskred jeg en kinesisk mur, sank enhver tanke om generthed, ydmyghed og tilbageholdenhed – og læste et digt op. For nogen. Det har jeg aldrig gjort før. Jo, for min lille skrivegruppe og på forfatterkurser. Men sådan i fuld offentlighed overfor nogen, jeg ikke kendte. Det.var.uhørt. Men jeg gjorde det. Og overlevede. Og måske tør jeg godt læse et op igen en anden gang.

Og nu vil i selvfølgelig gerne vide, hvad jeg spurtlæser, ikke?

Jeg satte igang med Christian Jungersens Du forsvinder. Den handler om Mia, hvis mand, Frederik, får konstateret en hjernesvulst og ændrer personlighed. Frederik er privatskoleleder og et ualmindelig perfekt menneske. Men det viser sig, at han har bedraget skolen for millioner, og Mia kaster sig ind i en kamp for at få ham, det perfekte menneske, frikendt. Efterhånden bliver hun i tvivl om hans egentlige personlighed, og samtidig udvikler fortællingen sig på en næsten surrealistisk måde. Man bliver bare nødt til at vende næste side, og bogen efterlod mig ikke som et forløst menneske. Men fuld af spørgsmål. Læs den.

Kirsten Hamann, En dråbe i havet, fik jeg på udsalg engang tidligere på året. Og ja, jeg læser stadig bøger af papir, selvom jeg elsker alle mine elektroniske dimser. Og elsker at læse bøger på både Kindle og iPad.  Bogen fik den danske Litteraturpris i 2008 og viklede mig ind i den rene surrealisme. Om Mette, der gerne ville skrive en bog om ulandene, og som har sin hverdag alene med sin datter, fordi manden arbejder i Jylland. Hun bliver viklet ind i det mærkeligste projekt på et hotelværelse i det indre København, som drager hende så langt, at hun glemmer sin datter. Bag på bogen står: En dråbe i havet er en roman om de rige og de fattige, om at have og ikke have og om aldrig at kunne vide sig sikker på lykken.

Da jeg købte en bog til min veninde, faldt jeg over en lille tekstsamling af Ida Jessen, Ramt af ingenting. Den er det fineste, jeg længe har læst. Hun kalder den ‘en glemmebog’, og den er en glemmebog fra tiden efter et kærlighedsforholds afslutning. Bogen er små, korte prosatekster, så fine, at jeg kun kan læse et par stykker ad gangen. Jeg har sjældent oplevet en leg med ord så alvorligt, så let og så tungt. Jeg bliver både glad og ked af det. Den rummer både tomhed, tristhed, tab, håb og nye muligheder. Hvis du kan lide små lette tekster og stor kunst – så læs den.

Endelig er jeg i gang med at læse Pi’s liv færdig. Den er skrevet af Yann Martel, og jeg har overhovedet ingen god forklaring på, at jeg gik i stå med den bog. Jeg elsker den. Den har det hele. En fantastisk fortælling, masser af finurligheder, leg med sproget, og den er sprængfyldt med symbolik. Bogen fik Man Booker prisen i 2002 og handler om Pi Patel, der er opvokset i en zoologisk have i Pondicherry i Indien. Han forulykker på havet på vej til Canada og ender i en redningsbåd alene med en stor bengalsk tiger. Som er scenen for det meste af bogen. Jeg er ikke helt færdig, men jeg er solgt. Hvis ikke du har læst den, så gør det.

Og når jeg ikke sidder med snuden i en bog? Så er jeg så umanerlig heldig, at jeg igen får lov til at anmelde en bog af Peter Øvig Knudsen. Nemlig lydbogen om den sidste sommer i ‘summer of love’, Hippie 2. Men den må du ikke høre om endnu. Den udkommer 25. oktober, hvor anmeldelsen kommer på http://www.hippienu.dk. Og lidt senere kommer den selvfølgelig også her. Men glæd jer, og imens går jeg omkring og nyder Peter Øvigs højtlæsning.