På næsten forudsigelig vis har jeg siddet mig igennem febertåger siden juleaften. Forudsigeligt? Ja, for jeg kan se, at det næsten ligner et mønster, når jeg bladrer tilbage i bloggen. Sidste år snød jeg den og smuttede til Lissabon. Hvor man jo ikke kan lægge sig med influenza.
Nårh, sagde min mor i telefonen, så har du haft en rigtig dårlig jul. Men det har jeg faktisk ikke. Slet ikke. Min krop var venlig at vente til sidst på aftenen med at implodere. Pludselig undrede det selskabet, at jeg kravlede ind i flere og flere trøjer, mens de svedte i julevarmen. Så gik jeg i seng.
Inden da havde vi tussehygget os igennem dagen, mens min svigersøn næsten helteagtigt jonglerede med ænder, brunede kartofler og rødkålssalat. Jeg løb tur i det yderste Hvidovre og Avedøre. Mens nogen forsøgte at få børn med på en plan om middagslur. Jeg fik helt undtagelsesvist lov til at pynte juletræ sammen med alle børnene. Som passende blev hængt ud for de utjekkede elementer. Som alle ved er mig. Og jeg pakkede mig bare ind i mine yndlingsmennesker og nød det hele.
Og selv om jeg gik glip af julefrokoster og andre yndlingsmennesker, er der klare fordele ved at sidde her i sofaen under dynen med spandevis af te.
- Jeg er helt udenfor den forædthed, som alle skriver om på Twitter og Facebook
- Jeg tager med garanti ikke på i denne jul
- Jeg drikker ikke for meget øl/snaps/rødvin
- Jeg har ikke haft tømmermænd
- Jeg får læst alle mine aviser
- Jeg har slugt et par bøger
- Jeg har set et par fine film
Jeg tror, febertågerne er ved at lægge sig en smule. Jeg mærker en snigende utålmodighed og ulyst til at blive liggende under dynen. Jeg begynder at tænke igen. Og glæder mig lidt over al den julefrokostmad, der stadig ligger i køleskabet.
Helles Blog 
Er det ikke noget med at kroppen kan afreagere på udkørthed på forskudt tidspunkter? Jeg kan huske engang jeg skulle aflevere en ansøgning om finansiering til et projekt inden en dato, som selvfølgelig var fuldstændig urealistisk planlagt. Efterfølgende (altså vitterlig indenfor 30-40 min. efter dokumentet var afleveret) lå jeg med 39,5 på sofaen og hostede mig igennem 10 dages udskudt udmattethed.
Jo, det er tit sådan, at kroppen holder ved, til der er pause. Derfor var det også lidt forudsigeligt.
skønt skriv – det lyder som noget af en drømmejul. Nøjagtig hvilken dag medio december skal man tungekysse med en influenzaramt for at time sådan en jul 2013 ? 🙂
Tak. Åh, havde der bare været involveret et lækkert tungekys. Jeg tror et julekram fra en influenzaramt ven den 23. gjorde det. Han havde også mandeinfluenza, og den er som bekendt ekstra potent.
Kære Helle 🙂 Du har jo også arbejdet på overload time det sidste stykke tid. Nicht wahr? Og nogen gange hævner kroppen sig så ved irriterende insisterende at bede om en time out. Og så at dyrke tæthed med en sløj mand har nok også gjort sit. 😉
Håber du er ved at være oppe igen. Men som du selv skriver; der er ikke noget så slet, at det ikke er godt for noget…. siger hende her, efterhånden lidt forædt og helt sikkert godt over denne uges ration af vino, øl og lidt snaps.
Knus til dig 🙂
Ah, nu skal du ikke lægge noget i det mandekram. Der var ikke noget spændende i det – ud over influenzaen.
Jeg har heldigvis inviteret gæster senere på ugen, og så må jeg jo gå lidt amok i snapsen