Forleden dag sad han der igen i linje E. Den lille mand, der ser ud til at være af grønlandsk afstamning. Han sad bare der på kanten af sædet. I myldretiden i s-toget mod Køge.
I den ene hånd havde han en dåse grøn tuborg. Den anden lå beskyttende om en lille sort og hvid hund med spids snude, der sad på hans lår.
Han kiggede fra den ene hånd til den anden. Midt i sin egen verden. Og så forelsket på den lille hund. Så vendte han ansigtet. Og så forelsket på den grønne dåse i den højre hånd.
Han kiggede igen på den lille hund og kyssede den forsigtigt på den spidse snude. Deres øjne så ud til at mødes i et elektrisk øjeblik.
Så vendte han atter de lysende øjne mod den grønne dåse, løftede armen og drak. Og lænede sig tilbage i det blå sæde som en meget tilfreds mand. Mens en lille sort og hvid hund med spids snude lod sin tunge spille hen over hans kind.
Sydhavn station, lød stemmen i højttaleren. Og jeg løsrev mig fra manden, hunden og den grønne tuborg og trak min cykel udenfor på perronen.
Helles Blog 