Mørketur på Amager Fælled

Hvert år ved den her tid sætter jeg den samme plade på med fuld jammer over udsigten til fem måneders mørke. Og kulde. Og sne. Og slud. Jeg hader det. Hader det.

Men jeg elsker lidt at tøffe rundt på Amager Fælled i mørke. Helt alene. Jeg kender alligevel de fleste af de hjemløse derude, og jeg føler mig ikke utryg. De fleste af dem er faktisk flinke nok. De har det bare koldt og hårdt derude. Og så møder jeg dem ufatteligt sjældent, når mørket først er faldet på.

Jeg elsker lidt, når mørket pakker mig ind, og lydene bliver til mørkelyde. Når lyset langsomt svinder i den horisont, der hele tiden forsvinder bag den høje bevoksning. Når jeg får øje på metrolysene på den anden side, og når Bella Sky rejser sig som et juletræ med lys. Jeg elsker, når månen lyser ned over mig og fælleden.

Jeg har selvfølgelig lys med. Og blinkende lys på armen. Men jeg kan bedst lide at løbe i mørket uden lys, mens jeg forestiller mig, at jeg er den eneste i verden. I hvert fald den eneste i verden, der løber rundt på de mørke stier på Amager Fælled.

IMG_2463

IMG_2464Men jeg bliver hidsig inden i, når jeg møder sådan en bunke. Som nogen er kørt ind og har læsset af, i stedet for at smutte på en rigtig losseplads.

IMG_2462

 

3 thoughts on “Mørketur på Amager Fælled

  1. Uhh, jeg elsker mørke i naturen, men er bange for den i byerne. Mærkeligt. Og når jeg læser om dine mørketure på fælleden, er jeg virkleig, virkelig glad for at ham Amagermanden er buret eftertrykkeligt inde. Pas på dig (ja, det ved jeg godt, du gør, men alliwel…)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s