Torsdagscrazyness

Når Steffen efter torsdagstræningen siger, at vi godt kan være stolte, ved man bare, hvor ondt alle musklerne kommer til at gøre. Og det holdt stik.

Torsdag var årets sidste psykopattræning. Måske havde flere luret, at årets sidste træning, ville blive dobbeltpsykopatisk. Eller måske var de allerede startet på juleferien. Vi var i hvert fald ikke mange. Måske derfor lavede vi efter en kort opvarmning 100 armbøjninger. Ja, hundrede. Og når vi holdt små pauser for armene, lavede vi squats. Herefter talte vi ned.

På Slusebroen var det 90 dips, som er styrkeøvelser for armene. De placeres bag ryggen – og her var det på gelænderet bag os, benene strækkes frem, og enden sænkes og løftes. 90 gange. Hvis vi holdt pauser, var det lunges imens. Nu skreg mine arme.

For enden af broen var der 80 hop med samlede ben op på betonklodser. Den hader jeg lidt mere end de andre øvelser.

Efter det løb vi ud på den nye fiske-træbro og kastede os ned på maven. Jo, der var vådt. Og så var det 70 rygbøjninger, mens vi kiggede ud i havneløbet. Der var pænt, men jeg glemte at kigge.

Så løb vi hele vejen tilbage over broen og smed os under juletræet hos SKAT. Og lavede 60 mavebøjninger. Efterfulgt af 50 mavebøjninger i foldekniv, hvor man både bøjer maven og svinger de strakte ben op. Nu hylede mavemusklerne om kap med armene. Derfor tog vi lige 40 sidebøjninger. Altså dem, hvor man hviler på albue og hæl med strakt krop og sænker enden. 40 gange var det.

Tilbage på Slusebroen slængte vi overkroppen ud over kanten og lavede 30 armhævninger. Nu vidste jeg, at jeg ingen arme ville have de næste to dage.

Endelig gik det tilbage mod hallen. Med 20 dødsspurter indlagt. Tyve! Og endelig kom den sidste trumf på med 10 af min absolut number one hadeøvelse. Jeg ved ikke, hvad den hedder. Man starter stående, hopper ned på hænder og tæer med strakte ben. Så hopper man frem med bøjede ben og hopper op i stående stilling med armene over hovedet. Og gentager. TI gange.

Det var min torsdag aften. Var din god? Jeg var mere smadret end jeg var stolt, og spekulerede igen over, hvad der får mig til det der. Alligevel grinede vi ret meget.

10 thoughts on “Torsdagscrazyness

  1. Herre jemina. Jeg kan ikke tage en eneste armbøjning. Jeg har tit forsøgt til træning. Jeg tror jeg gør det forkert, selv om, at det kan man vist ikke. Jeg har armmuskler, jeg aner bare ikke hvordan man bruger dem. Så nu synes jeg jo at du er ret vild, at du går til pskykotræning.

    • Måske er det ikke en kvalitet i sig selv at gå til psykotræning? Men det er meget godt at have armmuskler. Og at kunne bruge dem. Når man fx skal fragte syv kilo fisk og fem kilo slik og tre flasker bobler sikkert frem på en nytårsaften

  2. Fårk, det lyder umenneskelig hårdt. Jeg kan lige magte 10 armbøjninger af dem på knæene. Men træner. Lidt. En gang imellem. 😉 Min torsdag aften? Jeg var til julefrokost og prøvede at få de influenzasymptomer, som havde ramt mig forinden, til at forsvinde på den lynhurtige måde ved at indtage et uhyre antal snaps.
    PS. Det hjalp ikke.

  3. Kære Helle

    Håber at den lille blog og dig snart bliver rigtigt gode venner igen!

    Tak for alle de gode, sjove, alvorlige og tankevækkende indlæg der trods alt har været i 2013.

    Godt nytår til dig og dine!

    • Kære Anne.
      Tusind tak for den søde kommentar. Der blev jeg lige glad og kastede et alvorsfyldt blik på bloggen. Vi prøver at flette fingre i morgen, bloggen og jeg
      Et rigtig godt nytår til dig også

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s