I går på den smukkeste påskedag, jeg kan mindes, sov Lene stille ind.
Jeg tog afsked med Lene lørdag. Fik hvisket mine sidste ord til hende, mens jeg holdt blidt om den ene hånd og lagde min kind helt tæt til hendes.
Min smukke, kloge veninde er ikke mere. Det er ikke begribeligt.
Hun vil altid være i mit hjerte. Jeg vil altid bære hende med mig. Og jeg vil altid nå at tænke, at lige det her skulle vi have gjort sammen. På cykel, i løbesko, på ski, på vandet – eller hvorsomhelst. Jeg savner hende ubeskriveligt.
Men mest går alle mine tanker til Aksel Emil og til Mikkel og til Lenes mor og søstre. De har lidt det største tab, nogen kan. Og de lever videre med savnet.
Jeg kan kun sende en stille tak op, fordi jeg fik lov at være Lenes ven. Fordi jeg fik lov at dele så meget med hende, og fordi hun blev en del af mit liv.
Hvil i fred, min smukke veninde. Æret være dit minde.
Helles Blog 
Åh, Helle. Du har mine tanker.
Glad for du fik hvisket. Glad for at i nu kan komme videre, selv om i ikke har lyst, jer der er tilbage.
Glad for at du skriver i sorgen.
Kærlighed og hvil i freden til Lene.
Selvom det ikke er uventet, så er det stadig sørgeligt. Godt at du fik taget en god afsked og sikke en smuk dag Lene valgte at dø på. Æret være hendes minde. ❤
Hvor er det dog urimeligt. Mange tanker til dig – og til Lenes familie.
Tænker på dig og alle, der er direkte berørt af Lenes død. For tre år siden var påsken varm og sommerlig og en smuk, ung pige fra min by, knap 18 år, døde af kræft. For mig vil påsken altid minde mig om smukke Johanne og nu også Lene, som jeg ikke kendte, men dog alligevel på sin vis…gennem hendes blog og ord. Kram