Jeg har lagt begravelseskjolen i vaskemaskinen. Så kan den tørre, mens jeg er til Folkemøde og være klar til lørdag. I lørdags bemærkede jeg nemlig en plet fra noget, jeg åbenbart havde siddet på, da vi begravede min gode venindes mand. Sådan bruger jeg mine lørdage for tiden. Jeg siger farvel, trøster og græder sammen.
Det er lidt synd for kjolen, at den er endt som det. En begravelseskjole. Den er pæn. Måske en slags lækker. Men nu er der blevet grædt så meget på den, at jeg ikke kan tage den på til festlige lejligheder. Der er for mange begravelser.
Måske er begravelseskjolen ved at blive en slags støttekjole til sørgelige anledninger. Måske er det meget godt at have en begravelseskjole. Et fast holdepunkt, når verden krakelerer og jeg bliver fyldt med sorg.
Om lidt er den klar til tørring, så jeg kan tage den på, når vi meget tidligt lørdag morgen kører til Århus for at begrave min gamle chef, min inspirationskilde, min diskussionspartner, min ven. Som jeg slet ikke forstår, at jeg aldrig skal se og høre igen.
Måske er det meget godt, at min sorte kjole er blevet begravelseskjole. Selvom sorgen og tristheden ikke forsvinder, når jeg tager den af, så er den en slags sørgebind. Nok er det bare mig, der ved det. Men det er også bare mig, der bærer sorgen og tristheden. Jeg bærer den sammen med alle de mange andre, der har kendt og holdt af hende. Men hvor meget vi end deler, bærer vi sorgen alene.
Helles Blog 
Ja, vi har brug for sørgetøj og traditioner. Den berøringsangs overfor den slags, som vores omverden er fuld af, er ikke godt for sjælen. Jeg har kun en begravelsestrøje. Den købte jeg, første gang, jeg skulle til en begravelse og den har fulgt mig siden. Heldigvis er der ikke blevet slidt så meget på den endnu, og måske holder den min trid ud – så kan jeg selv blive begravet i den.
Tak Helle!
Du har en god evne til at røre det ellers urørlige.
Selv har jeg ikke noget særligt begravelsestøj.
Jeg synes begravelser er meget forskellige, og min egen rolle i dem ligeså, så jeg kan ikke ramme noget bestemt. Der er fx stor forskel på at begrave en christianit og mine store børns mormor, og derfor også forskellige ønsker til påklædning.
Forstår heller ikke, jeg aldrig skal se hende igen og mærke det nærvær, hun altid udstrålede, uanset om hun talte med patienter eller personale. Så trist 😢❣