Romabesættelser

En velanskrevet venstrepolitiker har politianmeldt en gruppe ‘romaer’. Han taler vredt og indigneret om romaer, der opholder sig ulovligt i Danmark og laver kriminalitet. De bor i ‘romalejre’ og spreder skidt og møg i midten af København, hvor de også truer de danske hjemløse. Og alt for mange falder med i koret. Jeg er nødt til at sige noget.

Ved nogen med bestemthed, at det er romaer, der lever i ‘romalejre’ og truer de danske hjemløse? Alle rumænere er ikke romaer. Romaer er et folk uden land, som sjældent skilter med deres identitet. “Romaer er forskellige, men vi har tre ting til fælles: sproget, nogle få traditioner og så oplevelsen af diskrimination.” (Carsten og Malene Fenger-Grøndahl: Sigøjnere, 1000 år på kanten af Europa, 2008). Romaer lever meget forskelligt og under meget forskellige livsvilkår. De er Europas største minoritet, og man anslår, at der er 10-12 millioner i Europa. De har været forfulgt, forhadt og udstødt, og under 2. verdenskrig blev de slået ihjel, som jøderne blev det. Romaerne fik bare aldrig den efterfølgende sympati.

I mit arbejde med sundhed for udokumenterede migranter har jeg mødt meget få mennesker, der med sikkerhed kan siges at være romaer. Jeg møder rigtig mange rumænere. De allerfleste er rejst hertil for at arbejde om sommeren. De sender alt, hvad de tjener hjem til familien i Rumænien, og når det bliver vinter, og der ikke er mere arbejde, har de ikke råd til at tage hjem. Derfor samler de flasker og jern og lever af det gennem vinteren. Mange mister deres værelse og lever på gaden. Og selvfølgelig er der nogen, der laver kriminalitet.

Jeg ved, der er store problemer, når udenlandske hjemløse samler sig og sover på gaden. Nogen af problemerne kunne vi let hjælpe med at løse. Vi kunne give lov til at overnatte på herberg. Vi kunne sørge for toiletter i byen. Vi kan selvfølgelig også diskutere, hvad der er vores ansvar. Jeg ved, at nogle af de store byer i Sverige har oprettet transitcentre, hvor folk kan overnatte under tag. Det var en mulighed, og i Sverige har det ikke betydet øget tilstrømning fra Østeuropa.

Men vi er nødt til at tale ordentligt om det her. Og det er ikke ordentligt at kalde alt for ‘romalejre’. Det er ikke ordentligt, at tale om romaer, der er her ulovligt med en stor håndbevægelse. Ingen ved, om det faktisk er romaer. Det er ikke ulovligt at samle flasker eller sove på gaden.

Jeg vil gerne have, at nogen undersøger, hvem det er, der sover i lejre i det centrale København. Jeg vil gerne have, at nogen undersøger, hvem der har truet andre hjemløse. Jeg ved tilfældigvis, at mange hjemløse rumænere bliver truet, banket, berøvet. Jeg vil gerne have folk til at forstå, at mennesker, der lever af at samle flasker, ikke er en belastning for det danske samfund. De koster ikke noget. Men kriminalitet skal sanktioneres. Det individ, der laver kriminalitet, skal straffes. For den kriminalitet de laver.

Det skal et helt folk ikke.

Vi skal passe på, vi ikke udvikler en romabesættelse.

IMG_5870

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

One thought on “Romabesættelser

  1. Tak! Bliv endelig ved mad at være fornuftens stemme i denne fremmedfjendske og -forskrækkede ørken.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s