Festivalsæson

Jeg har været til festival på Fyn. Og det var rigtig, rigtig fint. Heartland Festival finder sted på Egeskov Slot i de smukkeste omgivelser. Ikke engang Danmarks Smukkeste Festival ligger så smukt. De gamle slotshaver danner en nærmest perfekt ramme. En ramme der hele tiden kommer til at spille sammen med indholdet på festivalen.

Som intellektuel musikelsker med hang til god mad og vin var jeg i  i mit rette element. Jeg lyttede til kloge samtaler i ‘Talk-teltene’, gik udenfor i solen for at lytte til dejlig musik, trissede tilbage til ‘talk-teltene’ og lyttede til andre kloge ord. Så gik jeg ud i solen og fik et glas vin, mens jeg mødtes med forskellige venner, der også havde fundet vej. Jeg hørte mere musik og lyttede til flere kloge mennesker, mens jeg fik udsøgt god mad. Der var langsomhed og varme og mennesker, der gerne ville tale sammen. Gennemsnitsalderen var noget højere end ved andre festivaler, og fuldebøverne var ret fraværende. Heartland er en intellektuel festival. Og man kunne bruge timer på at gå på opdagelse i alle hjørner.

Det var to events, der fik mig til at købe billet. Det ene var Eddie Vedder, som jeg bare måtte opleve, når han endelig var i Danmark. Det andet var Michael Stipe og Douglas Coupland i samtale om tidens ego.

Jeg havde skyhøje forventninger. Eddie Vedder gav koncert lørdag aften. Jeg var næsten forhåndsskuffet for en sikkerheds skyld. Men han spillede mig på plads. Og videre op i himlen. Jeg elskede ham også for at spille forkert på ukulelen – grine af det – og komme tilbage. I fucked it up, råbte han, og Cat Power returnerede, at hun havde fucked up hele livet. Me too, replicerede Vedder – there is nothing like forgiveness. Jeg kunne se hele koncerten. Hele tiden. Og jeg trissede høj og smålykkelig ud fra festen, igennem kunstinstallationer til natbussen mod Svendborg. Hvor jeg blev overrumplet af Hulemor, som jeg ikke havde set i evindeligheder. Og som jeg først ikke genkendte i de fremmede omgivelser. Dejligt med nattekram, mens vi trissede gennem Svendborg i natten.

Jeg var begejstret for alle de samtaler, jeg lyttede til i talk-teltene. Jeg savner demokratiske og kloge samtaler i medierne. Alt foregår i overskrifter. Det skal gå hurtigt – først med det nyeste. Breaking news. I sidste ende kommer det meste til at handle om magt og stemmer. Det var befriende at lytte til kloge mennesker med indsigt tale sammen uforstyrret. Jeg blev klogere. Jeg lærte ting, jeg ikke vidste. Jeg fik sat gammel viden ind i nye kontekster.

Søndag aften tog jeg hjem. Jeg var mættet. Kunne ikke rumme mere. Da jeg sad i aftensolen og spiste lækre rugsbrødstapas, mens jeg ventede på toget, var jeg bare taknemmelig over at have været der. Jeg nåede ikke de mange mad-workshops eller den berømmede Heartland Banquet. Og jeg ofrede Bryan Ferry, fordi der ikke var plads til mere stor kunst i mig. Jeg kunne sagtens være at finde på Heartland næste år.

 




Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 thoughts on “Festivalsæson

  1. Åhhh Heartland var så fantastisk ❤️ og ja, tænk at mødes i en natbus mod Svendborg 😊 Vi holdt ud den lange aften til Bryan Ferry, som bestemt var værd at vente på. Men Eddie Vedder og Glen Hansard, Song of good hope – jeg glemmer det aldrig. Har en lille sans af det, optaget med min iPhone, som jeg kan gå at høre om og om og om igen…. see you next year ❤️

    • Og det var så dejligt at få et natteknus af dig. Håber I fandt godt hjem. Jeg har også en snas Vedder og Hansard på telefonen. Vi ses helt sikkert næste år

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s