Hvorfor ikke velkommen?

For mange år siden var jeg tilknyttet Århus Kommunes Sprogskole, hvor jeg underviste i sygdom og sundhed, det danske sundhedsvæsen og opfattelser af krop og helbred. Min undervisning var del af et obligatorisk integrationskursus, som alle, der kom til Danmark, skulle gennemgå. Og det var alle. Det var folk fra hele verden. Fra Iran, USA, Tyrkiet, Kina, Thailand, Somalia, Palæstina, Afghanistan, Spanien, Vietnam og mange, mange flere. Det var flygtninge, forretningsfolk, familiesammenførte, studerende, arbejdssøgende og folk, der bare flyttede sig.

Det var hamrende gode kurser. Kurset forløb over nogle uger og indførte kursisterne i det danske samfund og demokratiske grundprincipper. Sideløbende var der danskundervisning, men kurset her fandt sted så tidligt, at det foregik med simultantolkning. Typisk underviste jeg fem forskellige sproggrupper ad gangen, og det betød jo en ekstrem langsom undervisning. Alt skulle tolkes for alle. Og det var hamrende sjovt.

Jeg lærte alle tolkene at kende og hørte om deres besværligheder med at få jobs, de var kvalificerede til. De var næsten alle højt uddannede, men det var nærmest umuligt for dem at få kvalificeret vejledning i forhold til deres uddannelsesniveau. De blev tolke. Eller grønthandlere. Eller pizzabagere. Eller taxachauffører. Men var altså kemiingeniører, advokater, læger eller lærere.

Der var en begyndende ulmen i folkedybet mod indvandrere, som rettede sig med spredt fægtning mod ex-jugoslaviske krigsflygtninge, somaliere og tyrkiske arbejdere. Men de nytilkomne blev klædt godt på, og det gik dem faktisk relativt godt. De fleste mennesker har et indre drive til at ville klare sig selv.

Men så kom Venstre til magten i starten af nullerne. Og noget af det første, den nye regering gjorde, var at lukke de obligatoriske integrationskurser. De blev skåret til et absolut minimum, og de fysiske rammer blev flyttet ud af byerne. Ud på landet hvor huslejen var billigere. Og hvor det var svært for nytilkomne at komme, fordi de samtidig med kurserne passede deres skole og arbejde. Som jeg husker det, blev kurserne  derefter prioriteret til flygtninge og kortet dramatisk ned. Jeg underviste nogle gange ude på landet udenfor Århus, men så blev jeg vist sparet sammen med de øvrige eksterne undervisere.

Jeg tænker tit på de kurser, og på hvordan Venstre valgte at lukke dem. Jeg forstod det ikke dengang, og jeg forstår det ikke i dag. Vi var en række ret højt uddannede mennesker, der var tilknyttet som eksterne undervisere. Vi underviste for den kummerlige timeløn, der dengang blev tilbudt af kommunen. Vi gjorde det, fordi det var så meningsfuldt. Og sjovt. Det var jo dejligt at være med til at byde mennesker velkommen til vores land. Det var vidunderligt at diskutere menstruation og fødsler med somaliske kvinder. Mens to generte kinesiske mænd sad og stirrede lamslået på os. Det var fantastisk at forklare vores sundhedsvæsen for mennesker, der aldrig havde mødt noget lignende.

Jeg savner at byde folk velkommen og byde dem indenfor i vores samfund. Hvorfor holdt vi op med det?