I min opgang bor en herlig blanding af forskellige mennesker. En af dem er en mand af en lidt ubestemmelig alder. Jeg tror, han drikker mange øl, og det tror jeg, fordi han næsten altid har en plastikpose med øl i hånden, når jeg møder ham. Han er altid venlig, altid omsorgsfuld og holder døren for mig og altid parat til en sludder på trappen. Han gør altid glad. Også når han er lidt tipsy.
Jeg har optur over mennesker, der ikke er optagede af sig selv. Som ikke er optagede af deres personlige skatteudgifter eller indre balancer. Som retter deres opmærksomhed væk fra sig selv og mod andre.
Jeg har været til temadag det meste af dagen hos Dansk Røde Kors. Sammen med en stor del af de andre frivillige i den Røde Kors klinik, som jeg selv bruger en aften eller to på hver måned. Sammen brugte vi en lørdag med at blive klogere på udenlandske hjemløse i København, strandede au pairpiger fra Filippinerne og internationalt sundhedsarbejde. Det gør mig bare glad at være sammen med mennesker, der retter opmærksomheden mod andre, som har større behov end dem selv. Jeg elsker, når vi sidder der med vores umoderne humanisme. Sammen. Fordi vi gerne vil gøre det bedre for dem, som er helt udenfor samfundet og helt uden rettigheder.
Og jo mere vores politikere og medier arbejder på at splitte og på at gøre alt i livet sværere for dem, der i forvejen har det sværest, jo mere står vores gruppe af sundhedsfaglige frivillige sammen. Som en beskyttende mur mod en overmagt af frygtramte, der tumler over i fremmedfjendske fællesskaber. Det handler jo bare om mennesker. Om mennesker vi ikke vil se døde i vores gader. For sådan et land vil vi ikke have. Det er ikke det Danmark, vi kender.
Som en helt naturlig sløjfe på min lørdag, var jeg i Cinemateket til Docs and Talk, arrangeret af DIIS. Eftermiddagen var et mix af filmklip om Kurdistans kvindelige krigere, forskere fra DIIS og Joanna Palani, der selv har arbejdet og kæmpet med YPG og YPJ. Og Joanna Palani leverede en velplaceret bredside til alle vi kvinder på tilskuersæderne om kvindekamp og ligestilling. Jeg er ikke helt færdig med at tænke over, hvad hun sagde til os. Mine kinder blussede lidt efter hendes opsang. Og for pokker, hvor er det da godt at få noget at tænke over på sådan en ellers ret almindelig lørdag.
God weekend, derude.
Helles Blog 