Omme i min baghave er der vokset en ghetto. Faktisk ved jeg ikke, om det er hele Sjælør Boulevard, der er blevet ghetto. Eller om det kun er blokkene overfor stationen. De blokke der lige er blevet renoveret og gjort lyse og venlige. Eller om det er de blokke, der ligger længere oppe mod Vigerslevvej. Man kan ikke se det.
Sidste år lukkede 7eleven på stationen en periode om aftenen, fordi nogle ungdomsbanditter stjal slik hver aften. Jeg ved ikke, om de var fra ‘ghettoen’. Jeg har prøvet at se på blokkene med nye øjne, siden udnævnelsen til ghetto. Altså bare for at forstå, hvor den ghetto nu er. Men bortset fra de nyrenoverede blokke, ligner de sig selv. Jeg vinker stadig til de små piger, der kalder, når jeg løber igennem. Og jeg smiler stadig til kvinderne, der smiler til mig. Nå ja, nogen af de små piger har sort hår, og nogen af kvinderne har tørklæde på. Der er også små piger med sort hår og kvinder med tørklæde i min gade. Vi er vist ikke en ghetto – endnu.
Aj, faktisk er der helt fredeligt i det, de nu kalder en ghetto. Måske bor der nogle børster, men de spiller fodbold om eftermiddagen og leger i sandkassen.
Burde jeg føle mig utryg? Det har altid gjort mig tryg at høre forskellige sprog omkring mig. Det har gjort mig tryg og glad at være omgivet af forskellighed. Jeg ved ikke, hvorfor det gør nogen mennesker utrygge? Jeg bliver tryg i bevidstheden om, at her er plads og rum. Af at vi giver plads og giver en hånd.
Måske er jeg bare dansk på den helt forkerte måde. Jeg falder i hvert fald helt udenfor de fleste politiske beskrivelser af danskhed. Jeg bliver en lille smule kvalt af det. Jeg er aldrig bange for, at nogen vil tage min danskhed fra mig, bare fordi de kommer fra et andet sted. Jeg føler mig aldrig truet af, at nogen tror på den ene eller den anden gud. Kun af de, der tror for meget. For skråsikkert. Og det er ikke nødvendigvis på en gud.
Helles Blog 
En ghetto er jo ikke kun kvalificeret ved etnicitet, men i Danmark nok i højere grad ved socialklasse/arbejdsløshed/fattigdom – hvilket ofte fører en helt masse andet end fodbold og sandkasse med… I Hvidovre har vi ingen ghetto – men der er boligområder der ligner til forveksling. Og mit lille bitte faglige indblik i hvad der sker og hvordan det kan udvikle sig til et parallelt samfund, gør mig utryg. Utryg for mig, og utryg for mine børn. Og det er altså ikke helt uden grund…desværre.
Jeg anerkender helt, at der er mange problemer, der hører til socialklasse, arbejdsløshed og fattigdom, men etnicitet er jo netop en afgørende faktor for regeringens nye ghettoplan. Jeg bliver meget mere utryg ved den kaskade af forbud og tvang, der udgår fra Christiansborg. Især når nu alle undersøgelser viser stor fremgang i alle de gode ting i de områder. Jeg tror, alt det skal gribes an på en helt anden måde, hvis vi vil hjælpe de mennesker, det handler om
Hvorfor er det, at mange “Indvadrer” er så dårlige til at tale det danske sprog? Har desværre oplevet flere, som taler deres deres hjemsprog og ser fjernsyn fra deres hjemland dagen lang. Manglende lyst til at lære et nyt land at kende?
Jeg bor i en hvid ghetto, langt ude på landet, hvor de mest eksotiske “andre” er Jehovas Vidner og østeuropæiske landbrugsmedarbejdere. Heldigvis har min søn en klassekammerat hvis forældre er flippere. Som i “bor-i-halmhus”. Og en anden, som har en afrikansk mor. Vi ku’ godt bruge lidt kulør på tilværelsen…