Vi er nødt til at tale om frihed

Vi er nødt til at tale om frihed, fordi der i morgen er annonceret endnu en slags demonstration for frihed. Imod coronarestriktioner og vacciner og epidemilov. Længe var det sådan noget, vi kunne smile af. Et sammensurium af popmusikere og selvudnævnte frihedsforsvarere, der lavede grupper på Facebook og stod foran Christiansborg og slog på grydelåg. De var imod lidt af hvert, og det var svært at se de store sammenhænge. For nogle uger siden ændrede demonstrationerne karakter, og sortklædte mennesker marcherede i gaderne, mens de kastede med kanonslag og vandaliserede biler og boliger på deres vej. Folk blev skræmte.

De demonstrerer for frihed, siger de. En af de bevægelser, der står forrest hedder noget med frihed i deres navn. Og vi er nødt til at tale om, hvad frihed er.

Vi føler os bundne og lukket inde, fordi en virus, der er ny for menneskeheden, er løs i verden. Selvfølgelig kunne man sige, jamen pyt, vi vil ikke give afkald på vores frihed. Lad den virus rase ud. Problemet er bare, at vi ikke kender den. Vores immunsystemer har ingen koder for den, og en virus natur er at storme frem. Den har ingen intelligens, den vokser og formerer sig bare uden hæmninger. Jamen det er jo bare de gamle og svage, der dør, ikke? Hvad gør det, de skulle vel alligevel snart dø, Men sådan er det ikke. Hvis vi lader en virus vokse vildt, vil den kræve flere og flere dødsofre. Vi vil miste alt det, vi har opnået ved at bremse dens vækst. Og hurtigt vil billedet være et helt andet. Det vil ikke være regeringen, der begrænser vores frihed, det vil være sygdom. Det vil være virus. Kast bare et hurtigt blik på Irland, der faktisk klarede sig bedre end os, og pludselig er Irland det land i hele verden, hvor smitten breder sig hurtigst. Og hvad så? Deres sundhedsvæsen er tæt på kollaps i en mikstur af mange pludselige indlæggelser, syge ansatte og knappe livsvigtige ressourcer.

Jeg kan få en stærk følelse af frihed, når jeg løber afsted over Kalvebod Fælled. Eller når jeg er på lange skiture i Lapland. Jeg har følt mig ultimativt fri på bjergbestigninger. Men det har min familie ikke altid. Det er sket, at de har følt sig utrolig bundet af min frihedstrang. Sandheden er jo, at min frihed hænger uløseligt sammen med de mennesker, jeg elsker. Uden dem er min frihed hul. Der er ingenting uden at være forbundet med andre.

Jeg tror, vi skal stoppe op og betragte frihed i et større perspektiv. Se at frihed ikke altid er noget, der ligger for vores fødder. Frihed er ikke kun for dig. Eller mig. Frihed er også for dem i de små lejligheder, for din taxachauffør og dit pizzabund og din sygeplejerske og din kassemedarbejder i SuperBrugsen. Frihed kan koste. Den kommer med en pris og kræver en indsats af os, der har noget at give af

Og den indsats er ikke at bevæge sig truende rundt i gaderne klædt i sort, eller sparke andre menneskers døre ind, mens du fyrer kanonslag af, fordi du er træt af lockdown. Jeg lover dig, økonomien ville se langt værre ud, hvis vi ikke gjorde, det vi gør for at begrænse virus.

Vores stærke vestlige samfund med stærke sundhedssystemer er potentielt skrøbelige overfor en virus i fuldt udbrud. Det kan få alt til at bryde sammen, og der skal vi simpelthen ikke hen.

Så er det langt fredeligere og langt mindre indgribende at fortsætte med at gøre, hvad vi kan, for at sætte hindringer op for den virus og dens mutationer. DET skaber frihed.

Jeg har brugt det meste af min dag på at rekruttere folk til at vaccinere. Det er der heldigvis mange, der gerne vil, og der er heldigvis mange, der gerne vil modtage vaccine. Om nogle måneder ser det hele meget lysere ud. Og I, der ikke vil vacciners, behøver det ikke. Der er ingen tvang, og vi ser ud til at være mange nok, der gerne vil. På den måde kan vi give jer den gave, det er at få også jeres frihed tilbage.