Aftenstemninger

I aftes fik jeg besøg af Anna. Som besøgte mit sted for første gang. Det var en temmelig vidunderlig aften, og mens vi tumlede med livets svære spørgsmål om forfald og aldersbetingede panikanfald, trak jeg hende gennem mine yndlingsstier på den anden side af vandet. Jeg elsker at vise mit hood frem, og særligt når nogen har den evne til at blive henrykte. Der er vel ikke noget meget bedre end at være henrykte sammen? Mens man alligevel kan være alvorlig. Og afbryde de alvorlige ting med henrykte udbrud over smukhed. Og genoptage alvorligheden.

København, altså

Nogen gange kan jeg blive helt overvældet af min by. Jeg synes, den er så fin. Når jeg cykler hjemover efter en lang dag på arbejde og indledningen på en konference, som lover godt. Fra Dampfærgevej på Østerbro langs Langelinje gennem Kastellet, hvor folk hænger ud og kigger på vandet. Hvor luften er sommerlig og fuglene kvidrer. Og hvor der alligevel er sommertemperaturer. Jeg rammer Holbergsgade, som er næsten mennesketom, og finder dem i Nyhavn. Menneskene. Hvor de sidder med tændte lys på bordene og drikker sommerøl.

Langs Christians Brygge kaster jeg lange blikke ud over vandet og tager en hurtig beslutning om en omvej over Islands Brygge og Nokken. Bare for at nyde sommeraftenstemningen på et af mine yndlingssteder. Imens gik solen ned. Og jeg nåede hjem med en følelse af at være lidt forelsket i min by.

20120607-231122.jpg