I aftes fik jeg besøg af Anna. Som besøgte mit sted for første gang. Det var en temmelig vidunderlig aften, og mens vi tumlede med livets svære spørgsmål om forfald og aldersbetingede panikanfald, trak jeg hende gennem mine yndlingsstier på den anden side af vandet. Jeg elsker at vise mit hood frem, og særligt når nogen har den evne til at blive henrykte. Der er vel ikke noget meget bedre end at være henrykte sammen? Mens man alligevel kan være alvorlig. Og afbryde de alvorlige ting med henrykte udbrud over smukhed. Og genoptage alvorligheden.