Gammelmor i grublehjørnet

På sådan en dag, som blev annonceret som en sommerdag med let eller ingen vind, var det en ansélig bunke modvind, man havde bunket sammen til mig mellem Hillerød og Sydhavnen. Vi lader os ikke trodse, den blå cykel og jeg. Men man må jo undre sig over, hvordan vinden kan koncentrere sig på Kongevejen. Gang på gang.

Hvis nu det havde været mig, der sad bag rattet i en lille smart bil på Frederiksberg, og som snittede et cykelbaghjul i et kækt højresving, så ville undskyldninger have stået i kø og falde over hinanden på vej ud af min mund. Jeg ville nok ikke have eksploderet i halvhysterisk tøsefnis, mens jeg slammede hånden for munden. Og kørte videre. Men det var mit baghjul, mig der skulle ligeud og mig med en puls så langt oppe i det røde felt, at jeg blev ganske tavs.

Jeg har to cykelhjelme. Og længe har de begge været forsvundet. Eller. Jeg har ikke gidet at lede efter dem. Jeg forstod ikke, hvor de var blevet af på mine knapt 80 kvadratmeter. Det har jo også været varmt. Og håret er nyklippet. Og så fik jeg en gedigen opsang i mandags over at køre uden hjelm. Sådan en af dem, der godt kan gøre mine ører lidt lyserøde. Og lyserøde ører klør som bekendt. Et tilfældigt blik i pulterrummet, et tilfældigt dyk ned i en kurv med tasker – og den sorte cykelhjelm gled ind i min hånd. Meget heldigt på en måde, når nu Frederiksbergtrunte havde travlt i højresvinget.

Jeg har ondt i røven. Jeg må være i dårlig cykelsaddelform. But how? Jeg bor jo nærmest på den cykel.

Der skete noget mærkeligt med tiden. Jeg er stadig midt i sommerferieforbandelsen, så der bliver arbejdet igennem lige til feriedøren smækker på fredag. Jeg havde en aftale om en aftentur med en veninde kl 19 og ville hjem kl. 15. Hun er nemlig en ny veninde, og mit hus så ret brugt ud. Som det ofte gør. Derfor driblede jeg lidt ærgerlig og lidt presset på tid ud fra Hillerød tyve minutter over fire. Jeg løftede et øjenbryn i Holte, da uret ved stationen viste ti minutter over fire. Og tænkte, at de måtte se at stille det ur. Da jeg nåede hjem, havde universet simpelthen foræret mig en hel ubrugt time. Måske havde jeg bare alligevel lukket computeren tyve minutter over tre. I hvert fald havde jeg god tid. Og mit hjem så stadig brugt ud.

Og cyklen bor stadig i stuen.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.