Sygepleje og branding

Går rundt med sådan en lidt verdenskvindeagtig følelse indeni. Fløj til Ålborg i aftes og overnattede på hotel, som næste dags konferencearrangør havde sørget for. Stod tidligt op og inhalerede en hurtig morgenbuffet og gik til kongrescenteret. (Og nu vil vi så gerne sige tak for indsatsen til Fætter Frost – det er 7. maj, goddamit! Tak for en lang trofast indsats – nu må du gerne gå på aftægt og overlade pladsen til Søster Solskin.)

Nåmen grunden til at ose brændstof ud over vores lille land var, at en arrangørgruppe på Ålborg Sygehus havde bedt mig indlede deres konference om sygepleje. Det var jeg faktisk ret beæret over. Og jeg blev imponeret, da jeg så programmet for deres symposium, som strakte sig over hele dagen. Jeg var sammen med Nina Brünes, som er socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital, det eneste udefra kommende indslag. Resten af dagen var besat med sygehusets egne projekter og workshops. De havde samlet mere end 200 deltagere fra både kommuner og region. Det er fandme flot.

Mit lille foredrag handlede om sygepleje, arbejdsglæde og branding. Jeg viste forskellige arenaer for sygepleje fra nogle af mine rejser rundt i verden, talte om branding og image, og så viste jeg de billeder, jeg sidste år tog på en “fotosafari” på Skejby Sygehus. Jeg brugte dengang nogle dage på at gå rundt på hele hospitalet og tage billeder af sygeplejersker, der lavede sygepleje. Det blev min afskedsgave til hospitalet den dag, jeg rejste, at vise, hvor meget fagstolthed, kompetence og arbejdsglæde, der var rundt i alle hjørner. Som et af mine små bidrag til at brande sygepleje anderledes, end det ellers bliver i medierne og folkemunde. Hey der – I har sgu alt mulig grund til at være hamrende stolte af det, I går og laver hver eneste dag.

En af mine små anekdoter er fra Argentina, hvor jeg mødte en ung kardiolog (hjertelæge). Selvfølgelig faldt vi i noget fagnørderi, og han fortalte, at han var dybt bekymret for det argentinske sundhedsvæsen. Fordi de mangler sygeplejersker. Vi kan hoste op med de mest avancerede behandlinger, vi kan udføre komplicerede operationer og give den allerbedste hjertemedicin. Den virker bare ikke uden sygeplejersker, sagde han. Folk dør. De dør af infektioner, af inaktivitet, af immobilisation og af fejlernæring. Behandlingen virker ikke! Tag den til jer, sygeplejersker. I virker nemlig!

Desværre kunne jeg ikke blive hele dagen, men skyndte mig ud af døren på den mest verdenskvindeagtige måde og kørte med taxa til lufthavnen. Hvor et lille fly bragte mig hjem til København – og arbejde. Men tak for en fin morgen, Ålborg.

Branding og blogging

Var i aftes en af de heldige, der var inviteret til en aften om “Kvindeliv, bøger, blogging, kreativitet og branding” med Lykke Rix og Julia Lahme sammen med en bunke spændende kvinder. Priviligeret og blomstrende selskab. Jeg har tidligere arbejdet med branding i arbejdsmæssig sammenhæng. Jeg har f.eks. været med til at brande et bestemt hospital i Jylland med ret god succes. Men mit eget brand har jeg først for alvor spekuleret over, efter jeg har været syg.

Jeg har ikke været stille og tilbageholdende om min diagnose, min behandling og min måde at komme igen på. Fordi det var en så stor ting, fordi jeg allerede sad fedtet godt ind i den danske kræftforskning, og ikke mindst fordi mine erfaringer måske kunne være med til at gøre en forskel for andre. Jeg har holdt foredrag om kræft til kvalmegrænsen.  Når jeg googlede mig selv (nåja, – hvem gør ikke det en gang imellem), stod der K.R.Æ.F.T  bøjet i neon over hele sendefladen. Men hov!!! Jeg kan jo for pokker andet end at have kræft. Jeg kan lave indviklede analyser, lede projekter, arbejde med coaching og lede processer i organisationer, jeg kan skrive, jeg kan holde foredrag,  jeg kan bestige bjerge, jeg kan løbe, cykle, ro, klatre – og alt muligt andet. Sådan en googlesøgning kan jo skræmme enhver potentiel date langt væk. Og hvad er det – at være kendt for at have haft kræft???

Det er en sygdom, jeg har haft. Men den er ikke mig, og jeg er ikke den. Det gik op for mig i aftes, at det er det min blog er. Den er et forsøg på at brande mig selv på ny. Et forsøg på at brande mig selv som det, jeg er, og det jeg kan. Hvor mine erfaringer med sygdom selvfølgelig er en del af det hele, men hvor alt det andet får lov at mose sig i forgrunden.