Var i aftes en af de heldige, der var inviteret til en aften om “Kvindeliv, bøger, blogging, kreativitet og branding” med Lykke Rix og Julia Lahme sammen med en bunke spændende kvinder. Priviligeret og blomstrende selskab. Jeg har tidligere arbejdet med branding i arbejdsmæssig sammenhæng. Jeg har f.eks. været med til at brande et bestemt hospital i Jylland med ret god succes. Men mit eget brand har jeg først for alvor spekuleret over, efter jeg har været syg.
Jeg har ikke været stille og tilbageholdende om min diagnose, min behandling og min måde at komme igen på. Fordi det var en så stor ting, fordi jeg allerede sad fedtet godt ind i den danske kræftforskning, og ikke mindst fordi mine erfaringer måske kunne være med til at gøre en forskel for andre. Jeg har holdt foredrag om kræft til kvalmegrænsen. Når jeg googlede mig selv (nåja, – hvem gør ikke det en gang imellem), stod der K.R.Æ.F.T bøjet i neon over hele sendefladen. Men hov!!! Jeg kan jo for pokker andet end at have kræft. Jeg kan lave indviklede analyser, lede projekter, arbejde med coaching og lede processer i organisationer, jeg kan skrive, jeg kan holde foredrag, jeg kan bestige bjerge, jeg kan løbe, cykle, ro, klatre – og alt muligt andet. Sådan en googlesøgning kan jo skræmme enhver potentiel date langt væk. Og hvad er det – at være kendt for at have haft kræft???
Det er en sygdom, jeg har haft. Men den er ikke mig, og jeg er ikke den. Det gik op for mig i aftes, at det er det min blog er. Den er et forsøg på at brande mig selv på ny. Et forsøg på at brande mig selv som det, jeg er, og det jeg kan. Hvor mine erfaringer med sygdom selvfølgelig er en del af det hele, men hvor alt det andet får lov at mose sig i forgrunden.
Helles Blog 
Kære Helle
Og dét (at brande dig selv på ny) er jo lykkedes til fulde, hvis du spørger mig. Du har ikke lagt skjul på, at du har haft kræft, og det kommer jo frem her og der. Men det er en del af dig eller af dit livsforløb og ikke andet. Tiden og omstændighederne giver mulighed for at så en ny rolle (som det tidligere hed, inden alt fik anglikanske betegnelser), fordi man rykker fri af en tidligere tilstand eller sygdom. Man skal også gribe den selv. Nogen vælger at blive hængende. Det gør du ikke. 🙂
Jeg gætter på, at vi er mange, som nyder godt af dine kloge og velovervejede betragtninger om stort og småt, og du har uden tvivl en stor skriftlig kompetence. Det er en fornøjelse at læse dit.
Hav en rigtig god dag fyldt med sol.
Kh Katrine
Kære Katrine.
Tak. Der gjorde du mig jo lige glad igen.
Jeg tror, det er vigtigt (for mig) at arbejde så bevidst med at fortælle en anden historie om mig end bare en “kræfthistorie”. Men om verden nogensinde holder op med at fryse til is, når jeg nævner min kræftsygdom, ved jeg ikke.
Men det er ingen hemmelighed, at jeg elskede mit liv før sygdommen, og nu er jeg godt igang med at elske mit nye liv. Men det har jeg skullet lære 🙂
Og solen skinnede lystigt hele vejen fra Hillerød i dag.
kh Helle
Også jeg læser dig som meget andet end en kræftsurvivor. En del af dig, men ikke dig solomento. Og hvis bloggen kan hjælpe dig med at skrælle kræftidentiteten væk, hey – det er vel ret så meget i orden?
Hej Mette
Dejligt. Jo det er. Jeg er også blevet ret glad for bloggen, faktisk. Havde bare ikke tænkt sådan om den før.
KH Helle