Jeg har et evindeligt dilemma, som handler om selvstændighed. Jeg kan alt muligt selv. Slå søm i, bore huller, slæbe tunge ting, samle sære møbler fra Ikea, lappe cykler. Jeg kan også bage brød, sy gardiner, kreere guderetter. Jeg er ikke specielt heldig med sirlige blomsterarrangementer, ej heller med at hænge hylder lige. Jeg er utålmodig og lidt rodet. Jeg kan altså lidt af hvert og har mine begrænsninger. Dilemmaet er i virkeligheden søgt. For jeg har ikke andre til at gøre tingene. Og lige så skønt det er at være uafhængig og selvstændig på voksenmåden, lige så surt er det ind imellem at være den eneste bidragyder på matriklen. Så får jeg lyst til at kaste mig hysterisk ned på køkkengulvet og hamre med mine knyttede næver, mens jeg skråler: Jeg vil have en maaaaand!!!
Men jeg gør det ikke. Mit køkkengulv er af gule klinker, og det vil gøre ufatteligt ondt at få et hysterisk anfald lige netop der. Jeg tror heller ikke, jeg er specielt tiltrækkende i de øjeblikke. Men jeg havde sådan et i dag. Jeg SKULLE skifte bremseklodser på min cykel, for de var begyndt at skære sig ind i mit baghjul. Og det har jeg før betalt i dyre domme for. Jeg er også både for nærig og for afhængig af min cykel til at undvære den i et helt døgn hos cykelhandleren. Så jeg gør det selv. I dag kom jeg for alvor op og slås med min cykel, som er hårdt medtaget af den hårde vinter. Det var derfor vanskeligt at vride de gamle klodser af. I det hele taget var både cykel, bremseklodser og skruetrækker ramt af en uforklarlig forbandelse. Det drillede og drillede og drillede. Dimserne fløj om ørerne på mig. Og jeg skulle have det ordnet, så jeg kan cykle på arbejde i morgen tidlig. Og så var det, at jeg var betænkeligt tæt på at lave en vaskeægte Bjarne Riis og kyle cyklen ad H….. til, kaste mig hysterisk ned og anråbe noget om at lade en mand komme forbi. Som kan lave cykler, samle Ikeaskabe, bore huller i væggen. OG forkæle mig, underholde mig, tage på eventyr med mig, elske mig og synes jeg er dygtig.
PS – det endte vist godt. Med cyklen.
Helles Blog 
Bortset fra at lappe cykler, så har jeg opgivet det meste.
Løsningen er blevet, at jeg er kendt ansigt i to cykelhandlere tæt på min bopæl og et skur fuld af cykler til når den ene skal på værksted. Og så løb hver anden dag, det gør også, at jeg teoretisk kan undvære en cykel en dag.
Regningerne er ganske rigtigt belastende; men ak. Sådan er det indtil videre.
Piist! HTH levere møbler der er samlede 🙂
Jeg er inficeret af to grimme baciller: den ene er grum stædighed, og den anden er en let nærighed. Da jeg boede i Århus, var jeg sponsoreret af min vildt savnede cykelmand Mikkel (Bikes4sale). Derfor var det en grum konfrontation med noget virkelighed, da dagligcyklen skulle i doktorhænder her i Nordsjælland. Jeg har også en bunke andre cykler, men foreløbig sejrer stædigheden.
HTH? Er det ikke køkkener?
Jo HTH er bl.a køkken, dertil garderobe og bad. Ikke at jeg har spor forstand på, hvilke møbler der høre til hvor; men det kunne da være en start, at kigge i HTH i stedet for Ikea.
Udover, at man slipper for at samle selv, så undgår man også et hjem der ligner alle andres (læs: fyldt med Ikea-varer). Personligt synes jeg i hvert fald det er sørgeligt, at så mange har møbler man kan udpege som værende fra Ikea, og i øvrigt at så mange har det samme.
Haha – der er vist ikke nogen voldsom risiko for, at mit hjem ligner mange andres. Lidt Ikea, lidt arvegods, lidt brugte møbler fra her og der – og en mere original sofa. Iblandet alt mit hejs og gøgl fra hele verden. Men skabene er vist fra Ikea….