Tag Archives: Core træning

by - 4 kommentarer

Torsdagstanker

Jeg sidder med min torsdagstunge krop. Efter en sædvanlig tæt på tudetosset torsdagstræning. Og spekulerer på, om jeg mon kan løfte armene i morgen? Om benene kan træde pedalerne eller cyklen skal være mit gangstativ til stationen? Og jeg spekulerer igen over, hvad der får os til at træne igennem på den måde. Torsdag efter torsdag.

Klokken halv syv tænkte jeg, at jeg var træt. Tyve minutter i syv tænkte jeg, at min mave stadig var for fyldt af mad og vand til at træne hårdt. Kvart i syv tænkte jeg, at cykelturene først til Bispebjerg og senere til herlev Hospital – og hjem – egentlig måske var træning nok? For en torsdag? Ti minutter i syv løb jeg ud af døren og krydsede broen. Og fandt den sædvanlige hårde kerne i hallen.

Bare vi ikke skal løbe hårdt, tænkte jeg. Så kaster jeg op. Jeg tager det bare roligt i dag, sagde jeg til mig selv.

Da vi startede de første intervaller, kunne min krop ikke ligge sidst i feltet. Jeg kastede ikke op. Jeg tog det ikke roligt. Overhovedet. På noget tidspunkt.

Jeg kan ikke svare på, hvorfor vi gør det. Jeg ved det virkelig ikke. Men vi griner meget.

Måske griner jeg ikke, når benene skal finde vej fra seng til gulv, når vækkeuret siger, at klokken er seks.

Men jeg gør det jo igen i næste uge.

IMG_2806

by - 2 kommentarer

Torsdagstræning – fredagskvaler

I aftes kunne man iagttage en flok voksne mennesker hoppe med samlede ben op ad en lang trappe med trin i dobbelt størrelse. Hvorefter de kravlede ned med hovedet først. Fem gange.

Senere kunne samme gruppe spottes i en åben parkeringskælder. Hvor de kravlede med fødderne op ad væggene, til de stod strakt ud med hovedet nederst. Umiddelbart efter væltede de rundt på parkeringskælderens møgbeskidte gulv, mens de vred maver, rygge og arme i umulige stillinger. Og sveden sprang. Og kælderen genlød af prusten og stønnen. Og de gentog det hele.

I dag vil den ene voksne gerne have hjælp til at nå de øverste hylder i køkkenskabet.

Voksne?

IMG_0661

by - 4 kommentarer

Legetorsdag

Siden jeg flyttede fra Århus har jeg savnet vinterstyrketræningen. Fordi det er så kedeligt at gøre alene i et træningscenter. I Århus trænede jeg sammen med en veninde, og tidligere endnu lavede vi højintensiv core træning i løbeklubben.

Dengang jeg endnu havde sko med fart i og løb i konkurrenceafdelingen, blev vi to gange om ugen trænet af en ilter lille mexikaner. Han godtog kun folk, som i forvejen var i supergod form. Ellers knækkede de. Hver onsdag og fredag knoklede vi i Marselishallen i halvanden time, til vi næsten måtte kravle derfra.

Vi varmede op med en rask omgang basketbold. Alle mod alle. Det gjaldt kun om at score mål og narre bolden fra de andre. Derefter var der benhård styrketræning med egen eller hinandens kroppe som vægte. Selvfølgelig krydret med forskellig slags koordinationstræning, som at springe over hække eller bevæge sig i gakkede gangarter fra den ene ende til den anden. Afbrudt af syreintervaller. Jeg lover jer, nogen kunne finde i seng om aftenen.

Og nu har vi fået vores helt egen idrætsforening her i udkantskøbenhavn. Haveje Idrætsforening hedder den. Opkaldt efter Haveje i filmen Midt om natten. Der hvor Kim Larsen sang om en drøm om en skønhedssalon. Han ville nok tænde endnu en smøg og fnyse hånligt, hvis han vidste, at området var tryllet om til et sportssted.

I Haveje idrætsforening har jeg fundet noget, der ligner træningen fra dengang. Uden ilter mexikaner, men med en halvmilitaristisk Steffen. Det meste foregår udendørs, hvor vi leger i området med alle de forhindringer, det byder på. Hopper over betonklodser på TDC’s parkeringsplads. Løber stigningsløb og syreintervaller fra den ene ende til den anden. Laver udendørs squats, lounges, armbøjninger og sprællemænd. Og inde i sportshallen bliver resten af kroppen pint til grænsen. Hvilepauser må man tage, når man kommer hjem.

Og hold nu kæft, hvor er det sjovt. Vi er tæt på at synkronbrække os, fordi pulsen konstant ligger i det røde felt. Mavemusklerne skriger og syrer til. Og sveden sprøjter omkring os.

Jeg ved det ikke. Hvorfor jeg synes, det er så sjovt, altså. Men det gør jeg. Det er jo bare skidesjovt at have nogen at træne så meget igennem sammen med.

Jeg tror nok, at Powertræning, som foregår forskellige steder og altid udendørs, ligner lidt.

Nåmen fremover – så leger jeg i Haveje hver torsdag aften, og så vil jeg gerne have maden serveret om fredagen. Bare fordi jeg ikke kan løfte armene.

IMG_2287