Legetorsdag

Siden jeg flyttede fra Århus har jeg savnet vinterstyrketræningen. Fordi det er så kedeligt at gøre alene i et træningscenter. I Århus trænede jeg sammen med en veninde, og tidligere endnu lavede vi højintensiv core træning i løbeklubben.

Dengang jeg endnu havde sko med fart i og løb i konkurrenceafdelingen, blev vi to gange om ugen trænet af en ilter lille mexikaner. Han godtog kun folk, som i forvejen var i supergod form. Ellers knækkede de. Hver onsdag og fredag knoklede vi i Marselishallen i halvanden time, til vi næsten måtte kravle derfra.

Vi varmede op med en rask omgang basketbold. Alle mod alle. Det gjaldt kun om at score mål og narre bolden fra de andre. Derefter var der benhård styrketræning med egen eller hinandens kroppe som vægte. Selvfølgelig krydret med forskellig slags koordinationstræning, som at springe over hække eller bevæge sig i gakkede gangarter fra den ene ende til den anden. Afbrudt af syreintervaller. Jeg lover jer, nogen kunne finde i seng om aftenen.

Og nu har vi fået vores helt egen idrætsforening her i udkantskøbenhavn. Haveje Idrætsforening hedder den. Opkaldt efter Haveje i filmen Midt om natten. Der hvor Kim Larsen sang om en drøm om en skønhedssalon. Han ville nok tænde endnu en smøg og fnyse hånligt, hvis han vidste, at området var tryllet om til et sportssted.

I Haveje idrætsforening har jeg fundet noget, der ligner træningen fra dengang. Uden ilter mexikaner, men med en halvmilitaristisk Steffen. Det meste foregår udendørs, hvor vi leger i området med alle de forhindringer, det byder på. Hopper over betonklodser på TDC’s parkeringsplads. Løber stigningsløb og syreintervaller fra den ene ende til den anden. Laver udendørs squats, lounges, armbøjninger og sprællemænd. Og inde i sportshallen bliver resten af kroppen pint til grænsen. Hvilepauser må man tage, når man kommer hjem.

Og hold nu kæft, hvor er det sjovt. Vi er tæt på at synkronbrække os, fordi pulsen konstant ligger i det røde felt. Mavemusklerne skriger og syrer til. Og sveden sprøjter omkring os.

Jeg ved det ikke. Hvorfor jeg synes, det er så sjovt, altså. Men det gør jeg. Det er jo bare skidesjovt at have nogen at træne så meget igennem sammen med.

Jeg tror nok, at Powertræning, som foregår forskellige steder og altid udendørs, ligner lidt.

Nåmen fremover – så leger jeg i Haveje hver torsdag aften, og så vil jeg gerne have maden serveret om fredagen. Bare fordi jeg ikke kan løfte armene.