Det er i grunden ikke så kompliceret med sådan en lille blog. Efter et par dage med vitaminindsprøjtninger, kærlige kram og nærende kost, rejste den sig stille fra sit fjerne hjørne. Den rystede pelsen og rettede ryggen, og folk fik igen øje på den.
Og selvom bloggen var ganske lille, nød den andre menneskers selskab og kunne ikke sige sig helt fri for en slags krukkethed.
Blogbestyreren fik rettet blikket lidt væk fra sin egen navle og lagde igen mærke til verden omkring sig. Sådan finder hun føde til bloggen, og sådan får hun øje på alt det, verden også består af. Så også blogbestyreren nød godt af den lille blogs vitaminkur.
Den lille blog, som igen havde farve i kinderne, så på blogbestyreren. Den kunne let have knejset med nakken og hoveret med et “hvad-sagde-jeg”. Men den havde kendt blogbestyreren længe nok til at vide, at den slags kunne udløse syngende lussinger. Eller tavshed i dage.
Så den så bare. Og smilede stille.
Og blogbestyreren var i grunden ganske tilfreds med det hele, mens hun tog den lille blog i favnen, inden de begge puttede sig under dynen.
Helles Blog 
Dejligt at den lille blog og blogbestyreren er kommet i gang igen! Jeg har i hvertfald savnet den ellers linde strøm af gode og finurlige tekster og fine billeder.
Tak, Anne. Blogbestyreren gør sit alleryderste for at fodre den lille blog