Tag Archives: Gastårnet i Hvidovre

by - 3 kommentarer

Og det faldt – tårnet

Egentlig havde jeg sagt mit farvel til det blå gastårn. Og så blev jeg alligevel helt sådan barnligt tændt på at opleve eksplosionen. At se det store tårn lægge sig helt tæt på. Noget med brag og ild og røg. Derfor trådte jeg i pedalerne for at nå frem i tide. Og det gjorde 20.000 andre også. Den slags opmærksomhed er Sydhavnen slet ikke vant til. Og jeg opgav at komme helt tæt på. I stedet trak jeg mig tilbage sammen med andre sydhavnere på en bro ved en af haveforeningerne. Her stod vi så og piskede en stemning op sammen. Med fin udsigt til det blå tårn. Jo, jeg blev sgu sådan lidt trist. Vi talte ned sammen. Jeg indstillede kameraet, og pludselig kunne vi høre sirenen. Fuglene omkring os havde luret ugler i mosen og flagrede omkring os. Lidt røg fra toppen af tårnet, og så lagde det sig langsomt og værdigt. Og braget kom tumlende lidt efter.

Farvel gamle tårn.

Og væk var det. Og fuck hvor var jeg lidt vild med den eksplosion. Jeg kommer også næste gang, noget skal sprænges i luften.

 

by - 2 kommentarer

Farvel til det gamle tårn

I udkanten af Valbyparken, der hvor den bliver til Hvidovre, står et gammelt blåt tårn. En gammel gassilo, som ikke har været brugt til noget de sidste fem år. Nogen skælder det for at være et grimt tårn. Men med min forkærlighed for de udstødte, er jeg kommet til at holde uendeligt meget af det blå gastårn. På sin helt egen måde rummer det en skønhed. Tårnet er blevet mit orienteringspunkt, når jeg tåger rundt på lange løbeture. Gastårnet, jeg kan altid regne med gastårnet, når jeg mister orienteringen.

Eller det kunne jeg. For i dag tog jeg på et sidste besøg. Cyklede gennem Valbyparken til fodboldbanerne for at give et farvelkram og skyde de absolut sidste billeder af tårnet. I morgen er det nemlig væk. 50 kilo sprængstof, placeret de rigtige steder sender i morgen formiddag den gamle kæmpe i grus. Det kommer til at vælte direkte ned på de samme fodboldbaner, som jeg trillede rundt på tidligere i dag.

Der har været kæmpet lidt. Af folk der også holder af tårnet, og som helst ville beholde det der i Valbyparken. Men der var ikke penge til det, og jeg tror nok, at man blev bange for tårnets endelige forfald.

Vi må leve videre uden det blå tårn. Når jeg engang igen kan løbe langt ud over Kalvebod Fælled, må jeg finde hjem uden. Farvel tårn. Og tak for den tid, vi kendte hinanden. Jeg kunne godt have undt dig en bedre skæbne.