I udkanten af Valbyparken, der hvor den bliver til Hvidovre, står et gammelt blåt tårn. En gammel gassilo, som ikke har været brugt til noget de sidste fem år. Nogen skælder det for at være et grimt tårn. Men med min forkærlighed for de udstødte, er jeg kommet til at holde uendeligt meget af det blå gastårn. På sin helt egen måde rummer det en skønhed. Tårnet er blevet mit orienteringspunkt, når jeg tåger rundt på lange løbeture. Gastårnet, jeg kan altid regne med gastårnet, når jeg mister orienteringen.
Eller det kunne jeg. For i dag tog jeg på et sidste besøg. Cyklede gennem Valbyparken til fodboldbanerne for at give et farvelkram og skyde de absolut sidste billeder af tårnet. I morgen er det nemlig væk. 50 kilo sprængstof, placeret de rigtige steder sender i morgen formiddag den gamle kæmpe i grus. Det kommer til at vælte direkte ned på de samme fodboldbaner, som jeg trillede rundt på tidligere i dag.
Der har været kæmpet lidt. Af folk der også holder af tårnet, og som helst ville beholde det der i Valbyparken. Men der var ikke penge til det, og jeg tror nok, at man blev bange for tårnets endelige forfald.
Vi må leve videre uden det blå tårn. Når jeg engang igen kan løbe langt ud over Kalvebod Fælled, må jeg finde hjem uden. Farvel tårn. Og tak for den tid, vi kendte hinanden. Jeg kunne godt have undt dig en bedre skæbne.
Helles Blog 
Dejligt med din hilsen til det blå tårn. Det er vistnok den næsthøjeste bygning i Kbh så den ER markant. Her i huset spiller det blå tårn også med i vores liv. Ib, kæresten, voksede op få hundrede meter fra det. Han boede i VAlby da det gamle Valby Gasværk sprang i luften, hans mor troede det var atombomben og det var rent held at det ikke endte som en katastrofe, alene fordi det var fridag for den nærliggende skole. Derefter blev det nye gastårn bygget – også tæt på boliger og helt uden nabo-høring eller lignende. Han husker hvor bange han var for tårnet som barn – for at det også skulle eksplodere, en angst hans forældre delte. Han og en kammerat overvejede endda, da byggeriet stod på, at snige sig hen og hælde sukker i cementen, hans første tanker om “obstruction” mod offentlig magt =). Siden skete der jo aldrig noget – men da Valby Gasværk eksploderede var det også ulykken der aldrig kunne ske. Nå men Ib er I Valby i dag og overværer sprængningen af hans barndoms symbol og vi vil, alt andet lige, savnet dette kendetegn som altid for os har været “der hvor Ib voksede op”, lige ved tårnet =)
Se dagens program for sprængningen her
http://www.ke.dk/portal/page/portal/Presse/Nyheder?thingid=2200041&portlet_inst_guid=DC2C0D164E8945B0A689659908D46B28&page=101