Knæk hvad?

Kan vi ikke godt aftale, at vi snart er færdige med at klovne os igennem det der cancer? Mens vi hyggegyser  over de andres skrækkelige skæbner. Og vinder biler, mens vi køber en slags aflad med en kendis i telefonen? Jeg trænger til en pause.

Jeg har altid haft det anstrengt med den slags sammensurium af dagsordner, og siden jeg selv blev syg, har det været mig inderligt imod. Til kvalmegrænsen. En enkelt gang i ugen forvildede jeg mig over på TV2, der knækkede løs på cancer. Til et program med Bubber, som var rejst til Lanzerote med en gruppe tidligere kræftpatienter. Bubber kvidrede rundt, mens han udråbte sine buddies på turen til helte. Fordi de overlevede. Og fordi de løb fem kilometer, eller hvad det nu var. Mens der kørte et banner i toppen af billedet med opfordringer til at kaste penge ind på en konto, så TV2 kunne knække videre

Og når Bubber ikke kvidrede rundt, viste TV2 sort-hvide billeder af kræftramte eller godhjertede sygeplejersker. Med lukkede øjne og sørgemusik i baggrunden. Der havde en god dag, når de “kom helt under huden på deres (kræft)patient”. Undskyld, undskyld, hvis jeg kaster lidt op i munden.

Det er svært og sårbart at tale imod en folkebevægelse. Og det er som en slags folkevægelse. Der fester, gyser, spiller golf eller løber for eller imod kræft. En folkebevægelse, der hylder Kræftens Bekæmpelse, som om det var dem, der gør folk raske. Eller hjælper andre til at dø en ordentlig død. Kræftens Bekæmpelse gør meget godt. Og en del knapt så godt. Og rigtig meget, der godt kunne udfordres mere, end det bliver. Men det er læger og sygeplejersker på vores hospitaler, der gør det daglige arbejde. Sørger for at syge folk får den rigtige medicin til den rigtige tid, bliver opereret, får fred, mad og svære nødvendige samtaler. Det er dem, der tørrer bræk op, tørrer os i røven, lægger slanger ind her og her og hænger posevis af giftig medicin i vores dropstativer. Mennesker, der arbejder røven ud af bukserne på de hospitaler, vi langsomt har forsøgt at aflive gennem de sidste mange år. Som ingen gider betale skat til at financiere.

At få kræft er hårdt arbejde. Man er ikke en helt, fordi man ikke dør af det. Man er heldig. Man er heller ikke en helt, fordi man kan løbe, cykle eller bestige bjerge bagefter. Man er heldig. Man er lige så lidt en helt, som man er en evig stakkel. Kræft har ingen mening. Det er bare benhårdt arbejde. Og man er uheldig, at det lige tog bolig i den krop, der er din.

Jeg føler mig misbrugt, underkendt og udstillet, når TV2 og andre gør cancer til underholdning. Jeg fatter hat af det overskæg, som skal gøre noget cancer i den anden ende af mandekroppen lidt hyggesjovt. Og jeg bliver decideret antilyserød, når brysterne en gang om året får deres helt eget show i fjernsynet. Jo, de samler penge ind, så vi kan pudse samvittigheden, mens vi danser, er lyserøde eller løber. Men de skaber sig også et brand i befolkningen. Som dem der gør noget. Dem der helt uden beregning kaster produkter ind for at få flere til at joine. I modsætning til sådan nogen som mig, der ikke engang gider like på Facebook. Og de kan muligvis overbevise sig selv om, at det er renhjertet godgørenhed. Jeg har stadig smagen af opkast i munden.

 

48 thoughts on “Knæk hvad?

  1. Lige på kornet Helle. Dejligt at høre nogen tale imod det sygdomshysteri – at gøre sygdom til underholdning og tage æren for det sure arbejde.
    Hvad jeg “knækker” over, er også den tendens til at gøre nogle sygdomme “likable”. Det er dem, man samler penge ind til. Det er dem, der får heltestatus. Og så er der alle de andre sygdomme, bi som ikke får opmærksomhed, penge og status.
    Vi ser det på hospitalerne, hvor nogle afdelinger får gaver, mens andre ikke gør. Selvom alle har mindst lige meget behov.
    Kræftens Bekæmpelse ved godt, at nogle kræftsygdomme er bedre til at skaffe penge hjem end andre. Selvfølgelig bruger de det – og det skal de vel også. Men vi andre behøver ikke følge med og op på tendensen.
    Fedt at du stemmer fødderne imod.

      • Hej Tina… du stiller dig kritisk til deres forretning. Forvent ikke at de svarer.
        I C U
        Vh AndreasF

    • Godt skrevet. Lige sådan jeg har følt det længe. Har prøvet at blev fri for høre og se alle de udsendelser om “knæk cancer” men det er helt umuligt. Selv min lokale blomsterhandler sælger lyserøde roser for “støt brysterne”. Når man selv har været igennem sygdommen og også mistet nærmeste slægtning er det svært at se showet flimre forbi hele tiden. Man får aldrig fred for ordet kræft i det offentlige rum. Tak for et fremragende rammende indlæg.

    • Godt skrevet Helle 👍 Jeg kan ikke være mere enig. Som dig og mange andre har jeg også brug for et break mht. ‘Knæk Cancer’. Der er jo også andre sygdomme, men det er som om TV2 og Kræftens Bekæmpelse har suget alle danskeres bidrag til sig i en show-lignende tilstand 😐 Og de har gjort det godt. Respekt. Men alle andre sygdomme lider under dette 👎 Jeg lider selv af sclerose og det er (desværre) ikke en ‘populær’ sygdom som kræft. Sclerose sælger ingen billetter, sygdommen er ikke sort-hvid, der er ingen positive historier, (nu generaliserer jeg), men der kan ikke laves samme slags positive billeder… Kræft er alvorligt, ja, især når sygdommen rammer børn. Desuden er der flere der er ramt af kræft end næsten samtlige sygdomme tilsammen (?) Men please, fri os for al den glorificering… Det kunne være fedt, hvis samtlige sygdomsbekæmpende organisationer og TV2 kunne samarbejde med at indsamle midler 😊 Ligenu er det ret ensidigt og man frygter, at det i det lange løb skader mere end det gavner for alle sygdomsramte 😐 Hilsen Bjarne

  2. Kære Helle. Jeg er så glad for dit indlæg, fordi jeg er så forvirret over det show og hype, der er omkring cancer. Og som selvfølgelig spiller på, at vi alle vil gøre hvad som helst for at undgå det – også ved at købe aflad. Jeg så ikke nogle af de programmer, der blev sendt i sidste uge. Jeg har dog støttet KB via en blog, jeg følger, hvor en ung kvinde skriver om sin sygdom. Men så heller ikke underholdnings-kræft-showet lørdag aften…Tak igen. Og ps. Glæder mig til fredag 😉

  3. Tak Helle fordi du er i stand til at formulere nogle af min tanker bedre end jeg selv kan! Jeg ville tilføje at jeg synes der mangler lidt perspektiv omkring kræft diskussionen in DK. I forhold til langt de fleste mennesker her i verdenen er vi i Danmark som får en kræftsygdom enormt heldig fordi (1) vi lever langt nok til at få kræft fordi vi ikke først er død af diare, TB, malaria, HIV/AIDS eller lignende (2) får muligheden for at komme til læge og få en diagnose (3) får behandling – helt gratis (4) og i nogles tilfælde, får en værdig død. Sådan er ikke tilfældet i de flest andre lande jeg besøger rundt omkring i verden. Men sådan en vinkel er jo ikke så ”sexede” som lyserøde sløjfer i den stor kamp får at samle penge ind…….

    • Tak, Kirsten. Det har du fuldstændig ret i. Jeg røg helt op i det røde felt, da de blev ved med at gentage på TV2, at kræft er den sygdom, der tager flest menneskeliv i verden. Det er SÅ usandt. Men det øger selvfølgelig den dramatiske effekt.

    • Hej Kirsten – Du har ret i det meste af det du skriver. Dog synes jeg at du “generaliserer” i meget af det andet, du sætter på skrift.
      Det ER altså ikke kun Danmark som tilbyder alt det, du pointerer!! Der er rigtig mange lande som er milevidt foran Danmark, hvad behandling angår – Og BTO: ikke ALLE andre lande er U-Lande.
      Fair nok, at de lande du har besøgt har et problem …
      Men du burde nok skifte de farvede briller ud !!

  4. Hej Helle.

    Jeg har svært ved at se hvad målet er med dine påstande? Tv2 har formået at få samlet over 100 mio. ind ved at sætte fokus på kræft i en hel uge. Det er i mine øjne et flot beløb og hjælper forskningen i den rigtige retning, så endnu flere kan blive helbredt og sygdommen kan blive opdaget i tide. Hvis ikke der bliver doneret penge til forskning, så kommer vi ikke videre. Det hjælper jo ikke særligt meget at give sygehuspersonalet en pose penge, som tak for god behandling. Den behandling de giver deres patienter, skal jo komme et sted fra. At de udfører et flot stykke arbejde, det kan vi ikke være uenige i.

    Jeg er sikker på at dem der har medvirket i udsendelserne har sagt ja tak til at være med. Man kan vælge at se det som underholdning, eller vælge at se det som en øjenåbner, der er med til at give endnu flere penge til kræft. Om det er Tv2, DR1 eller Kanal 4, der sætter fokus er sådan set underordnet i mine øjne. I den tid vi lever i, i dag, er tv og internet nogle af de bedste medier til at nå bredest muligt med, og på den måde få samlet flest mulige midler ind.

    Til Mette Breinholdt.
    Det er en jantelovs-agtig og forkælet holdning at have omkring sygehusene. Hvis nogle afdelinger får gaver og donationer, så bør man bare klappe i hænderne og sige pænt tak for hjælpen. Uanset hvor meget afdelingen ved siden af også fortjener en håndsrækning. Det giver mig myrekryb, når man siger “hvis i får, så vil jeg også have”. Bare det at der bliver givet gaver er en gestus og en flot handling i sig selv.

    • Hej Morten.

      Påstår jeg noget? Det tror jeg ikke, jeg gør. Jeg fortæller, hvordan cirkuset opleves af mig. Lidt om, hvordan det billede af kræftpatienter, det sælger, påvirker mig. Og jeg problematiserer sammenblandingen af cirkus og noget, der for andre er blodig og ensom alvor. Mig f.eks. Og at det kræftbillede ikke gør mit liv bedre eller lettere. At det fastholder mig og andre, der har haft kræft i enten en stakkels-rolle eller en lidt klovneagtig helte-rolle. At det skævvrider billedet af kræftbehandling. Og at jeg ikke er alene om at opleve det sådan, vidner kommentarfeltet her og på Facebook om.

      Det er fint at smide penge i forskning, men forskning gør det ikke alene. Vi har masser af rigtig gode behandlingstilbud. Mange dør med deres cancer, fordi de fejler andre ting. Og fordi behandling med operation, kemo og stråler ikke kan stå alene. Det forudsætter en god pleje, ernæring, hygiejne, omsorg og social indsats. Jeg synes, det er tankevækkende, at folk så gerne vil donere mange penge til Kræftens Bekæmpelse, men hader på at betale skat. Det gør ondt i mig, at medierne (og Kræftens Bekæmpelse) gang på gang langer ud efter sygehuspersonale, som dybest set arbejder ufatteligt dedikeret og gør deres ypperste med de rammer, vi giver dem. Og på trods af de bank, de igen og igen får i forskellige offentlige gabestokke.

      Dem der dør mest af kræft, er dem med lavest uddannelse, lavest løn, dårligste boliger og dårligst netværk. Kemoterapi gør det ikke for dem. Der skal andre slags indsatser til at støtte. Det generer mig, at den eneste måde, vi tilsyneladende kan skabe noget fællesskabsfølelse omkring noget, er gennem dårligt fjernsyn.

      Mette udtrykker på ingen måde en forkælet holdning. Hun konstanterer bare, og problematiserer, at nogen sygdomme har mere medietække end andre. Har vi f.eks. nogen sinde set en indsamling til tarmkræft? Eller lungekræft? To sygdomme som har en virkelig høj dødelighed, men som nok ikke gør sig så charmerende på tv. Og som måske kunne trænge til lidt mere opmærksomhed end f.eks. brystkræft. Eller lymfekræft og leukæmi, som er nogle totalt usexede sygdomme, men som mange folk dør af. Når gaver rettes mod de medieegnede sygdomme, bliver der selvfølgelig også forsket mest i dem. Derfor er det ikke ligegyldigt.

      Mediebilledet, og dermed folks generelle opfattelse, bliver både skæv og meget konstrueret. Og – det er så min påstand – til skade for os, som lever med at være havnet i den kategori.

      Så tag mit blogindlæg som det, det er: en indsigt fra et perspektiv, der er anderledes end den bølge, så mange bliver revet med af.

      Med venlig hilsen
      Helle

    • Hej Morten
      Din kommentar viser klart, at det er et svært spøgsmål, som Helle har taget fat på. Fordi det handler om at kritisere gaver – og endda gaver til syge mennesker. Gaver som vil gøre noget godt.
      Og jeg kan sagtens høre mig selv, i rollen som kommunikationsmedarbejder, argumentere for, at vi skal have nogle “kræftoverlevere” på banen. Og de skal helst se lidt godt ud, ikke være for ødelagte af sygdommen hverken psykisk eller fysisk, for så støder vi folk væk.
      Men hele den fokus på nogle sygdomme frem for andre gør, at børn med kræft og hjertesygdomme får gaver, mens børn med hudsygdomme eller gigt får mindre opmærksomhed.
      Jeg siger ikke, jeg har en løsning – al la – at så må man ikke give gaver. Men det er vigtigt, vi forholder os til konsekvensen af at nogle sygdomme har mere appel end andre. Vi skal ikke bare klappe i hænderne og sige pænt tak.
      Selvom det strider mod god opførsel, bliver vi nødt til også at kunne diskuere vores gaver.

      • Jeg kan varmt anbefale en bog, der hedder Anti cancer – en ny måde at leve på –
        af David Servan-Schreiber. Det er en læge, der selv får cancer, og finder frem til, at der er andre behandlingsformer end den konventionelle behandling.
        Held og lykke til alle jer. Jeg har selv mistet en Mor og en Bror til kræften.
        Mange hilsener
        Gitte Bregendahl

    • Morten
      At TV2 gør det, er rent kommercielt, det giver høje seertal, der giver reklamepenge.
      Ja! de mere end 100 mio. er super godt og glæder mig meget, der er brug for dem.
      Det er alene formen, der er som Helle skriver, usmagelig og nu kører cirkus videre til næste emne der har seer tække.
      Det smerter mig, at vi som mennesker, skal lokkes med shows for at støtte en god sag.

  5. Åh, hvor har du bare ret, Helle! Tak, for din blændende formulering af lige præcis, hvad jeg tænker! Jeg har sådan trængt til at nogen fik sagt lige præcis, hvad du lige har skrevet, for hvor hænger det bare ikke sammen at man kan vinde en bil ved at støtte bekæmpelsen af en dødelig sygdom! Jeg så pudsigt nok også kun et par minutter af det omtalte program med Bubber, og blev så vred at min bedre halvdel måtte slå væk, for hvor er det forkert at se cancer-overlevende som helte – og hvor er det endnu mere forkert at gøre det til underholdning! Min mor var meget tæt på at dø af cancer for nogle år siden og her i efteråret mistede jeg en kær veninde (på 24) til cancer. Forskellen på de to var ikke at min mor var en ‘helt’, at hun kæmpede hårdere eller at hun ville leve mere – hun var ‘bare’ heldig og det var min veninde ikke! Og det er lige præcis derfor jeg ikke kunne holde tv2’s cancer-uge ud, det handlede så meget om at udpege ‘vindere’ og ‘helte’ – hvilket jo også er langt bedre underholdning end at diskutere, at cancer rent faktisk er noget forfærdeligt noget, også når man overlever det! (Det lyder som et surt opstød, men er faktisk skrevet i glæde over at opdage at jeg ikke var den eneste, der undgik tv2 i den uge!)

  6. Kære Helle

    Tak for din fine beretning. Selv er jeg også ved at være temmelig træt af den evige cancerkampagne. Jeg har pårørende med cancer, men jeg har også pårørende med andre sygdomme – og politisk oplever jeg at andre lige så alvorlige, farlige, skræmmende og ubehagelige sygdomme bliver overset af de gavmilde private donorer når først cancercirkuset folder sig ud. Det har jeg blogget kort om her: http://www.sund-debat.dk/hot-not-patienter/

    Er meget enig i dine betragtninger om held og helte – det er spot on.

  7. Fuldstændig enig. Jeg har selv haft kræft, og jeg genkender mig heller ikke i alt det der “knæk-bræk”. Du har endvidere en vigtig pointe i, at det ikke er Kræftens Bekæmpelse, der gør folk raske. Man kan ikke måle på, hvor stor en effekt “knæk og bræk”-pengene har direkte på at bekæmpe kræft, hvilket i øvrigt er en samfundsopgave, sådan at forstå, at det først og fremmest er gennem de “donationer”, vi alle giver i form af vores skat, der betaler gildet. Jeg er selv medlem af KB, men jeg synes heller ikke, at de udelukkende gør godt og tænker somme tider på at melde mig ud.

  8. TAK af hjertet for at sætte ord på- jeg er selv en af de heldige der har overlevet, men vi er vist mange der godt ved, at vi aldrig bliver den person igen, som 5 min. før lægen fortalte at noget ubehageligt, uventet og ens største skræk, når det gælder sygdom, nu var en realitet også for mig – jeg kom meget nemt igennem det, da det kunne klares ved at fjerne hele den ene nyre, men tankerne op til det skete, var jo nok noget nær de samme som alle andre får – og efterfølgende er der også noget der skal bearbejdes og vendes grundigt.
    Jeg er også ved at blive dårlig af alt det der sendes rundt på FB, alle forventer at jeg nu er helt klar til at dele alverdens ting i form af hjerter, sløjfer og guderne må vide hvad – det er jeg IKKE – kræft er en alvorlig sag og ikke noget at smide rundt på en så overfladisk måde – og da slet ikke når det ender med at gå totalt i selvsving – for meget og for lidt fordærver alt – hold på det værdige og gør det ikke til en gang pladderballe, som folk kører træt i og til sidst ikke orker at høre en stavelse mere om

  9. tak Helle for et godt indlæg giver dig ret jeg er selv en af de heldige der har overlevet 2 kræft operationer og har ikke brug for at det hele gøres til et medie sjov

  10. Kære Helle.
    Det er et tankevækkende indlæg, du har skrevet,og jeg er enig med dig et langt stykke hen ad vejen,. Men også lidt ambivalent.

    Jeg er selv kræftpatient og har fået den bedste behandling af både læger og sygeplejersker, som alle har knoklet for at hjælpe mig godt igennem både kemo og stråler. Ambulatorium og sygehus har stået til rådighed for at hjælpe mig 24-7,og det har jeg benyttet mig af, jeg er så langt fra udlært endnu. Pengene til sygehusvæsenet kommer fra politikerne, som netop hat skåret gevaldigt ned for bevillingerne.

    Pengene fra indsamlingen går derimod til Kræftens Bekæmpelse, og de har selvfølgelig og brug for penge til forskning mv.,som vi som kræftramte formentlig har haft glæde af. Så langt så godt.
    Jeg er helt enig med dig i, at det ikke er til at holde ud med alle de solstrålehistorier, vi bliver mødt med. At have kræft er benhårdt arbejde, både under og specielt efter behandlingerne. Og ja, man er bare heldig, hvis man kommer godt igennem, man har ingen indflydelse på, hvad det ender ud med.

    Jeg er selv medlem af KB og gav også et lille beløb under indsamlingen. Men jeg har ikke set en eneste af de udsendelser, der blev sendt i ugen op til showet. Selve showet kørte i baggrunden, dog uden større opmærksomhed fra min side.

    Og så lige til slut: Jeg føler mig ikke som en helt, tværtimod, nærmere som en antihelt, som har været (og stadig er) meget skræmt af mine oplevelser. At jeg er i live i dag er heldigt!!

  11. Hvor er jeg dog enig, stop det.
    Hjælp med at bekæmpe kræft – hver dag – ikke kun, når der er show og reklame, please

  12. Kære helle . Jeg synes du ret godt formår at beskrive dine følelser her, på en meget letlæselig og forståelig måde. Jeg har selv været ramt af tarmkræft for nu 6 år siden i en alder af dengang 43, og sidenhen blev min daværende kone for nu snart 5 år siden ramt af leukæmi som hun for 3,5 år døde af.
    Min kæphest i det her forløb er at lægerne endnu ikke har erkendt at deres medicin ikke hjælper ret mange mennesker til at blive raske tværtimod. Hvis ikke sygdommen tager livet af mennesker , så er min erfaring at strålebehandling og kemoterapi gør.
    Jeg har selv valgt dengang at gå andre veje til helbredelse nemlig vhja cannabis olie. min kone ,der var praktisernde læge ,valgte den traditionelle metode, og jeg har selvfølgelig fuld respekt for de valg man træffer mht det.
    Jeg synes bare at vi lige netop i danmark er oppe imod nogle meget stærke kræfter , der meget stædigt holder på deres ret til at de har ret ,og alle vi andre uanset mening og holdninger, har uret i hvad der er godt, og hvad der er skidt ifht.
    Jeg husker da tumoren i min tarm var fundet, og jeg sad og snakkede med 3 læger, at de nærmest udlagde det som en dødsdom , det at få kræft. der var i deres terminologi kun en vej frem nemlig stråler og kemo.
    Alt i mig strittede , og da jeg altid har været alternativt interesseret, kiggede jeg på de 3 læger og sagde dem tak for tilbudet men nej tak. jeg gik med til en operation og resten skulle jeg nok selv klare. jeg husker tydeligt de nedladende blikke det afstedkom, og de kommentarer om uansvarlighed ifht børn, kone, og fremtid, det var godt nok nogle hårde herrer.
    Men jeg stod fast og vandt.
    Det jeg prøver at sige her handler om for mig, er det super vigtigte i at man selv træffer et valg uanset hvad, men træffer et valg der giver mening som det menneske jeg nu engang er.
    Her bliver fårene skilt fra bukkene, for når det virkelig gælder liv og død, hvad vælger man så?
    Jeg synes alt for mange mennesker ligger ansvaret fra sig, og overlader det til lægerne uden så meget som at blinke en gang med øjnene, og mærke efter hvad man selv mærker og føler.
    Jeg synes at vi simpelthen er faldet i søvn som mennesker i forhold til at stille kritiske spørgsmål, til de instanser der skal hjælpe os med at blive raske.
    Med al den bevågenhed der er på sygdom konstant i medierne, undrer det mig meget at vi mennsker ikke undersøger noget mere om hvad der er op og ned i mange situationer.
    Der er efterhånden så meget viden om kræft inde på nettet, der er skrevet utallige gode bøger om emnet, der alle går i en anden retning, end den vi i mange år har holdt fast i her i danmark.
    Man kan gøre sig mange tanker herom, om lobbyisme, om medicinalinstriers, store magt og enevælde, over læger, over os.
    Så mit afsluttende spørgsmål er hvor længe mon vi som mennesker vil finde os i at blive ført bag lyset, af medicinalindustrier, af læger, af politkere, af pressen, af nyderne og begynder sammen at kræve vores ret til igen at kunne leve som frie selvstændigt tænkende individer!

  13. Jeg læste en kommentar andet sted – som fik mig til at opfordre tænkende mennesker til at vende ryggen til denne usmagelige kampagne – KB , pensionsarktier ligger hos House of Prince og andre steder i tobaksindustrien – yderligere mener forskere i KB at gift i fødevarer intet har med canser at gøre -altså rent drikkevand og giftfrifødevarer – ikke har noget med helbredet at gøre – ka du se fingeren !

  14. Man skal ikke tage for givet, at en medicinal-organisation gør det, den hævder at ville gøre, blot fordi den kalder sig Kræftens Bekæmpelse.
    Kræftens Bekæmpelse bekæmper ikke kræft – de forøger tværtimod antallet af kræftpatienter i Danmark, når de lobbyer for kræftscreeninger, hvilket efterhånden har pådraget sig kritik fra mange forskere:

    https://www.180grader.dk/Videnskab/kraeftens-bekaempelse-fr-taesk-igen-de-ger-forekomsten-af-kraeft

    Kræftens Bekæmpelse er en del af medicinalkomplekset, og de er underlagt medicinalindustriens herskende agenda på kræftområdet, hvilket dybest set betyder, at man lige så godt kan donere sine penge til medicinalselskaberne. Resultatet vil formentlig blive det samme: Flere kræfttilfælde. Sygdomsbekæmpelse er en business. Denne business ville dø, hvis ikke der hele tiden kommer flere kræfttilfælde.

  15. Helt ærlig så er jeg heller ikke vild med, at TV2 laver følelsesporno på det der, og jeg har også svært ved at sidde og se på det. På den anden side har jeg det sådan i det her tilfælde, at målet helliger midlet. Hvis der kan samles 163 mio ind, som kan bruges i kampen mod kræft, så kan jeg sagtens leve med udskejelserne i en uge med knæk cancer.

  16. Hej Helle, jeg har skrevet en kommentar d.d. (7.11.16) men den er endt flere dage tilbage 😐 Kan du fixe det så kommentarerne står i datoorden? Hilsen Bjarne

    • Hej Bjarne. Tusind tak for din kommentar. Jeg er ikke klar over, hvorfor kommentarerne lejrer sig, som de gør. Muligvis fordi mit blogindlæg er fire år gammelt, og der er kommentarer fra 2012 også?
      Men jeg vil gerne sige tak for dit bidrag, som rejser en væsentlig problemstilling. Mange hilsner Helle

  17. Hej Helle. Tak for dit indlæg. Jeg gik naivt rundt og troede at det kun var mig der følte behag ved den overdrevne , poppede indsamling. Jeg har selv haft kræft, flere af mine nærmeste pårørende har haft kræft, nogle døde ,nogle blev raske , bla. mig selv og den besynderlige reklame for kræft er ikke til at holde ud.
    Man lever i chock, smerte og sorg. Godt at man ikke behøver at se indsamlingen på tv. Man er fri til at slukke.

  18. Godt skrevet, Helle, og jeg er så enig. Uge 43 er blevet til alt for megen underholdning og promovering. Der er behov for nytænkning vedr. indsamling til Kræftens Bekæmpelse. Ellers ender det med “knæk og bræk”. Og det ville være rigtig ærgerligt!!

  19. Ser først nu, Helle, at du skrev dette indlæg for 4 år siden. Og det gør da absolut ikke indlægget mindre vedkommende, tværtimod!!

    • Hej Karin. Ja, det er lidt overraskende, at det får så meget opmærksomhed lige nu, men sådan er det med internettet. Og debatten er stadig lige aktuel

      • Hej Helle, mit bud på den store opmærksomhed vedr. dit indlæg fra 2012, vi er mange, der her i uge 43 har “brækket os” adskillige gange. Og jeg ved, at mange kræftpatienter og personer, der samarbejder med kræftpatienter i det daglige arbejde, fravalgte at trykke på TV knappen lørdag aften, og det synes jeg er ret så sigende.
        Og Helle, personligt blev jeg “fanget” af dit skriv, da jeg husker dig fra dengang du var i beh. for kræft (jeg var ansat 170). Så jeg ved jo, at det er en erfaren tidligere patient, der udtaler sig! Det var bare det, jeg lige ville sige!!

  20. Hej Helle. Fedt indlæg, med nogle gode og velformulerede pointer. Måske folk kunne give alle de penge uden at nogle mennesker profilerer sig på det?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s