På en smuk sensommereftermiddag bød lokaludvalgene for Amager Vest og Kongens Enghave op til travetur på Amager Fælled. Ikke sådan for hyggens skyld, men for at få billedliggjort, hvordan den planlagte havnetunnel vil kværne sig gennem Københavns sidste naturområde.
Der mødte en hundrede stykker op. Med børn, cykler og rollator. Den tur gjorde mig ikke til et gladere menneske. Jeg troede, det var slemt. Det var værre.
Fra Artellerivej vil en 6-700 m lang og otte meter bred vej pløje sig gennem politiets rideskole til den ene modelflyvebane midt på fælleden. Hvor den ruller ned i tunnelen til de andre biler.
Fra Danmarks Radio vil der blive gravet en 34 (fireogtredve) meter bred grøft. Den kommer til at strække sig i næsten hele fælledens længde. Ved grusvejen til Sønderbro på den anden side af Lossepladsvej vil den fortsætte venstre om haveforeningen. De yderste haver vil nok forsvinde. Sammen med Heklas boldbaner, motorcrossbanen og bmx-banen. Og bakken med brombær, havtorn, slåen, moreller, æbler og hyld. Bagefter bygges tunnelen i grøften, som til sidst dækkes med jord. Hvor der aldrig mere kommer til at gro træer.
Den vil fræse sig vej helt til Slusen, hvor et virvar af indfletninger til den ene og den anden vej vil slynge sig over sluseområdet, havneløbet og golfbanen på den anden side.
Amager Fælled var strålende smuk i eftermiddagssolen. Jeg blev tungere og tungere, jo længere vi kom på vores travetur. Jeg kan ikke forstå det. Jeg kan ikke forstå, at vi har ladet individuel transport blive så meget vigtigere end natur og frisk luft. Jeg forstår det ikke.
Vi sluttede traveturen i en sær forstemt stemning i haveforeningen Sønderbro, som serverede suppe og brød. Og inviterede til debataften i deres forsamlingshus, Perlen, den 5. september.
Tak til lokaludvalgene for at larme lidt og lægge op til borgerdebat. Jeg lover at larme med.
34 meter. Markeret med de rødhvide stænger og gjort autentisk med trafiklydflade fra Karmakanonen.