Trafik blues

På en smuk sensommereftermiddag bød lokaludvalgene for Amager Vest og Kongens Enghave op til travetur på Amager Fælled. Ikke sådan for hyggens skyld, men for at få billedliggjort, hvordan den planlagte havnetunnel vil kværne sig gennem Københavns sidste naturområde.

Der mødte en hundrede stykker op. Med børn, cykler og rollator. Den tur gjorde mig ikke til et gladere menneske. Jeg troede, det var slemt. Det var værre.

Fra Artellerivej vil en 6-700 m lang og otte meter bred vej pløje sig gennem politiets rideskole til den ene modelflyvebane midt på fælleden. Hvor den ruller ned i tunnelen til de andre biler.

Fra Danmarks Radio vil der blive gravet en 34 (fireogtredve) meter bred grøft. Den kommer til at strække sig i næsten hele fælledens længde. Ved grusvejen til Sønderbro på den anden side af Lossepladsvej vil den fortsætte venstre om haveforeningen. De yderste haver vil nok forsvinde. Sammen med Heklas boldbaner, motorcrossbanen og bmx-banen. Og bakken med brombær, havtorn, slåen, moreller, æbler og hyld. Bagefter bygges tunnelen i grøften, som til sidst dækkes med jord. Hvor der aldrig mere kommer til at gro træer.

Den vil fræse sig vej helt til Slusen, hvor et virvar af indfletninger til den ene og den anden vej vil slynge sig over sluseområdet, havneløbet og golfbanen på den anden side.

Amager Fælled var strålende smuk i eftermiddagssolen. Jeg blev tungere og tungere, jo længere vi kom på vores travetur. Jeg kan ikke forstå det. Jeg kan ikke forstå, at vi har ladet individuel transport blive så meget vigtigere end natur og frisk luft. Jeg forstår det ikke.

Vi sluttede traveturen i en sær forstemt stemning i haveforeningen Sønderbro, som serverede suppe og brød. Og inviterede til debataften i deres forsamlingshus, Perlen, den 5. september.

Tak til lokaludvalgene for at larme lidt og lægge op til borgerdebat. Jeg lover at larme med.

IMG_2085

34 meter. Markeret med de rødhvide stænger og gjort autentisk med trafiklydflade fra Karmakanonen.

IMG_2088

10 thoughts on “Trafik blues

  1. Jamen, for h….! Hvor har jeg været, siden jeg ikke har hørt om det før? Hvor larmer man bedst? Hvor bliver jeg klogere?

  2. Det er så uhyggeligt, at privatbilismen får lov til at fylde og hærge. Jeg fatter ikke, at det er nået hertil. Det er så trist og så ikke-til-at-holde-ud. ØV! Og PIS!

  3. Hej Helle,

    Jeg har set masser af eksempler på at der bliver genplanet træer og buske ovenpå cut & cover tunneler. Hvorfor tror du at der i det her tilfælde aldrig kommer til at gro noget igen?

    Det er iøvrigt blevet foreslået at lægge en metrolinie ned i den samme tunnel, under bilerne. Derved kommer det flere til gode, også os der ikke har bil.

    Mvh,
    Jes

    • Heeej, hvor godt at høre fra dig.
      Jeg tror det, fordi en biolog fra kommunen var med og forklarede, at krattet og de store træer ikke kan vokse der. Det er i øvrigt et problem her, hvor jeg bor, at gårdene ikke bliver særligt grønne p.gr.af parkeringskældrene.
      En metrolinje giver da ikke mening. Der går jo allerede en næsten parallelt ved siden af fælleden (eller i udkanten af den oprindelige fælled)
      kh Helle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.