Trafikale øjeblikke

Så kør dog for fanden frem og blokér for de lortecyklister! – brølede det fra en bil på Vodroffsvej i morges. På vejen holdt 5-6 biler og ventede på at køre ud på Rolighedsvej, hvor Vodroffsvej ender i et t-kryds. Og det var cyklisterne, der kom ad Rolighedsvej mod søerne, den sure mand mente.

Forleden kom jeg fra et møde på Demensklinikken på Rigshospitalet, der ligger i matriklens øverste ende på Henrik Harpestrengsvej. Da jeg når ud til vejen, står en tydeligt forvirret ældre kvinde på modsatte fortov og får venlige vejvisninger af en sygeplejerske. Sygeplejersken peger over mod Demensklinikken og det tydelige skilt ved vejen og forklarer, at hun skal den vej. Den ældre kvinde vender sig og begynder at krydse vejen. Pludselig kommer en kvinde i høj fart på cykel og råber vredt efter kvinden: Er du fuldstændig fatsvag, åndssvage kælling – det her er en vej!

En morgen i sidste uge cyklede jeg i morgentrafikken ind ad cykelstien på Vasbygade. Jeg indhentede en cyklist, der kørte væsentligt langsommere end mig, kiggede mig bagud og trak ud til overhaling. Midt i mandøvren lyder der et ‘møp-møp’ i venstre øre, og jeg får et ikke venligt skub på venstre skulder. Jeg råber ret højt af forskrækkelse, og forbi mig hvisler en MAMIL (middle aged man in lycra) på en dyr cykel. Mens han på charmerende vis retter en fuckfinger bagud.

Kære mennesker, er det her virkelig nødvendigt? Hvad er det, der får os til at behandle hinanden som lort på vejene? Hvad er det, der får os til hele tiden at spytte nedad på de trafikanter, der er blødere eller langsommere? Og hvorfor den vrede? Hvad koster to minutters ventetid på Vodroffsvej i dit liv? Eller fem?

Fatsvag? Ja, det var jo ret præcist, hvad den ældre kvinde tilsyneladende var, men er det virkelig nødvendigt at kaste sådan en sviner i hendes ansigt? Når man cykler på et hospitalsareal, må man i et eller andet omfang forvente folk, der er langsomme, svage eller måske bare forvirrede. Og i særdeleshed uden for en klinik for mennesker med demens.

Og MAMILs dyre cykel og stramme trikot har måske ændret hans liv i positiv retning. Og måske kan hans cykel løbe meget hurtigere end alle andres. Men kære mænd i stramt tøj, I skal stadig køre efter forholdene, og det betyder, at man ind imellem må klemme en smule på bremsen for ikke at ramme andre.

Jeg gad godt vide, hvor al den trafikvrede kommer fra? Måske er det bare blevet alt for vigtigt for os at være effektive? At komme hurtigt frem? Jeg gad godt vide, hvordan vi kan ændre det? For i den sidste ende, i det store regnestykke – betyder det ikke en skid, om du bruger 5,10 eller 30 minutter mere på at komme frem. Du er strengt taget overhovedet ikke vigtigere end alle de andre på vejene og cykelstierne.

Men det gjorde mig bange i morges, da den aggressive mand stak hovedet ud af bilvinduet og råbte hadefuldt. Den ældre forvirrede kvinde blev endnu mere forvirret og glemte øjeblikkeligt, hvor hun skulle hen. Hun mistede sit greb i verden. Og da manden i stramt tøj skubbede til mig, fordi han skulle forbi og ikke havde et sekund at spilde, blev jeg bange for at falde ind i den cyklist, jeg var ved at overhale – og jeg følte mig ydmyget og set ned på.

Hvad kan vi gøre for at ændre på den vrede, der har frit spil i trafikken?

Trafik blues

På en smuk sensommereftermiddag bød lokaludvalgene for Amager Vest og Kongens Enghave op til travetur på Amager Fælled. Ikke sådan for hyggens skyld, men for at få billedliggjort, hvordan den planlagte havnetunnel vil kværne sig gennem Københavns sidste naturområde.

Der mødte en hundrede stykker op. Med børn, cykler og rollator. Den tur gjorde mig ikke til et gladere menneske. Jeg troede, det var slemt. Det var værre.

Fra Artellerivej vil en 6-700 m lang og otte meter bred vej pløje sig gennem politiets rideskole til den ene modelflyvebane midt på fælleden. Hvor den ruller ned i tunnelen til de andre biler.

Fra Danmarks Radio vil der blive gravet en 34 (fireogtredve) meter bred grøft. Den kommer til at strække sig i næsten hele fælledens længde. Ved grusvejen til Sønderbro på den anden side af Lossepladsvej vil den fortsætte venstre om haveforeningen. De yderste haver vil nok forsvinde. Sammen med Heklas boldbaner, motorcrossbanen og bmx-banen. Og bakken med brombær, havtorn, slåen, moreller, æbler og hyld. Bagefter bygges tunnelen i grøften, som til sidst dækkes med jord. Hvor der aldrig mere kommer til at gro træer.

Den vil fræse sig vej helt til Slusen, hvor et virvar af indfletninger til den ene og den anden vej vil slynge sig over sluseområdet, havneløbet og golfbanen på den anden side.

Amager Fælled var strålende smuk i eftermiddagssolen. Jeg blev tungere og tungere, jo længere vi kom på vores travetur. Jeg kan ikke forstå det. Jeg kan ikke forstå, at vi har ladet individuel transport blive så meget vigtigere end natur og frisk luft. Jeg forstår det ikke.

Vi sluttede traveturen i en sær forstemt stemning i haveforeningen Sønderbro, som serverede suppe og brød. Og inviterede til debataften i deres forsamlingshus, Perlen, den 5. september.

Tak til lokaludvalgene for at larme lidt og lægge op til borgerdebat. Jeg lover at larme med.

IMG_2085

34 meter. Markeret med de rødhvide stænger og gjort autentisk med trafiklydflade fra Karmakanonen.

IMG_2088