En dag på cykel

I går lod jeg løbeskoene hvile. Jeg tog den pink mountainbike på arbejde i Hillerød. Min hverdagscykel er sat i skammekrogen, mens jeg overvejer. Jeg spenderede næsten 3000 kroner på den inden isvinteren. Fordi de ca 25.000 km den havde kørt i sit unge 2½ årige liv havde tæret på den. I sidste uge postede jeg endnu 700 kr i den, og jeg er nødt til at have ny for og bagskifter oveni. De er slået ihjel af salt og sne.  Og jeg ved jo godt, at det selvfølgelig skal laves. Jeg kan ikke undvære den. På den anden side kan jeg sagtens bruge mountainbiken og raceren på skift henover sommeren. Men laves skal den jo. Og måske skal jeg så overveje at investere i en skodcykel med indvendige gear som supplement til kommende isvintre.

Men det var fedt at cykle afsted med et gear sæt, der virkede. Da jeg lukkede mig ud fra Regionsgården, skinnede solen, og pludselig var jeg 12 år. Jeg skulle hele vejen til København, men jeg kunne ikke overhovedet modstå at tage vejen igennem St. Dyrehave og videre gennem Tokkekøb Hegn. Op og ned på sporene. Rundt og rundt på opdagelse. Hilste på svaner, anemoner og røde egern.

Og helt forudsigeligt mistede jeg enhver form for overblik dybt inde i Tokkekøb Hegn. Så jeg cruisede frem og tilbage for at finde ud til noget landevej igen. Resten af turen til København foregik med himmelhøj puls, men jeg nåede mit møde – med sveden fossende.

Hjemturen var iskold, og jeg standsede i Lyngby hos “Det sunde Køkken” og købte en kæmpe sandwich med hjem. Det er dejligt, at fimbulvinteren er slut, og jeg igen kan smutte rundt på cykel.

Den pink mountainbike er klar

I formiddags kom May-Britt forbi belæsset med rygsække. Hun skal om et par måneder løbe et løb på mere end 200 km i England, og jeg havde tilbudt at hjælpe med at tilpasse rygsækkene, så hun kunne finde den bedst egnede. Godt jeg kan nøjes med mine 17 km til arbejde  med rygsæk. Jeg kommer sikkert til at gå mindst lige så langt til sommer – og med noget mere vægt – men hellere det. Men vi prøvede os frem, og det ser ud til, at hendes ældste – og tungeste – rygsæk er den bedste. Nu prøver hun nogle træningsture med den.

Bagefter gjorde jeg denne her klar til sommerspas og eventyr:

Og denne her mangler bare to nye bremseklodser, så er den også klar på noget solskin:


Og så sadlede jeg den pink og drog ud i skovene. Og nu kommer I med på tur. Først en lille rundtur i et hjørne af Rude Skov, så videre nord på, forbi Sjælsø, hvor jeg fandt nogle fine mountainbikespor. Kørte lidt på afveje og måtte ud på Isterødvejen for at finde videre. Tilbage på de små veje fandt jeg et par svaner i en lille sø.

Gennem lidt snørklerier fandt jeg Tokkekøb Hegn, hvor jeg tog på opdagelse med cyklen i en skov i forårsstemning:
Tokkekøb Hegn er nyt område for mig, men det er ikke sidste gang, jeg tager cyklen med herop. Skoven er smuk og der dukkede den ene lille og større sø op efter den anden. Ænderne snadrede rundt, solen spredte gyldne stråler

Jeg fortsatte ad små bitte veje gennem små bitte byer til Store Dyrehave, som duftede af træ og skovbund. Det er her, jeg løber igennem, når jeg løber til arbejde. Og det er her, jeg løber med mine kolleger, når vi gør det.

Da jeg var nået hele vejen igennem til Hillerød, vendte jeg næsen hjemad, men stadig gennem skoven. Der har en mountainbike det altså bedst. Men til sidst slap skoven op, og jeg måtte ud på asfalten og blandt bilerne. Sjovt nok mødte jeg ikke en eneste MTB’er på min vej. Solen skinnede på mig hele vejen, og efter ca 50 km rundt i de nordsjællandske skove var jeg grovsulten. Og tilfreds. Sæsonen er igang. Min frimærkehave er pudset, og jeg er bare klar på noget varme og sol.