Den pink mountainbike er klar

I formiddags kom May-Britt forbi belæsset med rygsække. Hun skal om et par måneder løbe et løb på mere end 200 km i England, og jeg havde tilbudt at hjælpe med at tilpasse rygsækkene, så hun kunne finde den bedst egnede. Godt jeg kan nøjes med mine 17 km til arbejde  med rygsæk. Jeg kommer sikkert til at gå mindst lige så langt til sommer – og med noget mere vægt – men hellere det. Men vi prøvede os frem, og det ser ud til, at hendes ældste – og tungeste – rygsæk er den bedste. Nu prøver hun nogle træningsture med den.

Bagefter gjorde jeg denne her klar til sommerspas og eventyr:

Og denne her mangler bare to nye bremseklodser, så er den også klar på noget solskin:


Og så sadlede jeg den pink og drog ud i skovene. Og nu kommer I med på tur. Først en lille rundtur i et hjørne af Rude Skov, så videre nord på, forbi Sjælsø, hvor jeg fandt nogle fine mountainbikespor. Kørte lidt på afveje og måtte ud på Isterødvejen for at finde videre. Tilbage på de små veje fandt jeg et par svaner i en lille sø.

Gennem lidt snørklerier fandt jeg Tokkekøb Hegn, hvor jeg tog på opdagelse med cyklen i en skov i forårsstemning:
Tokkekøb Hegn er nyt område for mig, men det er ikke sidste gang, jeg tager cyklen med herop. Skoven er smuk og der dukkede den ene lille og større sø op efter den anden. Ænderne snadrede rundt, solen spredte gyldne stråler

Jeg fortsatte ad små bitte veje gennem små bitte byer til Store Dyrehave, som duftede af træ og skovbund. Det er her, jeg løber igennem, når jeg løber til arbejde. Og det er her, jeg løber med mine kolleger, når vi gør det.

Da jeg var nået hele vejen igennem til Hillerød, vendte jeg næsen hjemad, men stadig gennem skoven. Der har en mountainbike det altså bedst. Men til sidst slap skoven op, og jeg måtte ud på asfalten og blandt bilerne. Sjovt nok mødte jeg ikke en eneste MTB’er på min vej. Solen skinnede på mig hele vejen, og efter ca 50 km rundt i de nordsjællandske skove var jeg grovsulten. Og tilfreds. Sæsonen er igang. Min frimærkehave er pudset, og jeg er bare klar på noget varme og sol.

2 thoughts on “Den pink mountainbike er klar

  1. Så’n en fin beskrivelse med fine billeder. 🙂 Tokkekøb Hegn er – på trods af sin beliggenhed lige op af St. Dyrehave – meget anderledes at bevæge sig i. Der er virkelig afvekslende og meget smukt.
    Ellers lidt af en tur du kom af sted på, men hvor lyder den bare fuld af energi og liv. 🙂

    • Ja jeg skal virkelig tilbage på meget mere opdagelse i Tokkekøb Hegn. Tænkte faktisk på, at jeg måtte bevæge mig rundt på dine hjemmebaner eller deromkring.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s