Tag Archives: Rude Skov

by - 0 comments

Nogen gange går noget heldigvis over

Dagens løbetur startede helt galt. Alting var galt. Skoene irriterede, strømperne sad forkert, jeg kunne ikke finde mine nøgler, så skulle jeg tisse, så fandt jeg nøglerne. Fik vand i flaskerne og afsted. Men alting var stadig irriterende. Benene var tunge, og tights’ene sad igen forkert. Væskebæltet gnavede. Der blæste en kold vind. Så skulle jeg tisse igen. Og så sad det hele forkert igen. Så fik jeg ondt i maven af den kolde vind. Men så var det nok. Ikke tale om at alle de åndssvage småting skulle ødelægge mine planer. Og planen hed en lang tur. Så jeg tissede af, rettede på klædningsstykkerne og løb videre. Og pludselig var alt godt. Vanskeligheder er ikke permanente, siger buddhisterne.

Fuglene kvidrede løs, og der var svaner på Stubbe Sø. Jeg fulgte Rudersdalruten fra mit hjem gennem Rude Skov, krydsede Hørsholm Kongevej og fortsatte med lidt afstikkere i Holtedelen af Rude Skov. Videre ad Rudersdalruten langs golfbanen og motorvejen til Nærum og Rundforbi Stadion, hvorfra jeg fortsatte gennem skoven tilbage mod Gl. Holte og Rude Skov. Og jeg lyver ikke: Der var anemoner! I blomst! Jeg fortsatte til min egen del af Rude Skov og lavede et par ekstra sløjfer – og så var jeg hjemme. Og havde haft en pragtfuld tur fuld af overskud. 27 km blev det til, og jeg er pænt tilfreds med mig selv.

Jeg gad godt flade ud foran fjernsynet, men helt ærligt…. Var der ikke engang, Danmarks radio sendte gode film sådan en lørdag aften? For alle os, der ikke har et liv. Men Høvdingebold – og Krøniken? Eller jeg kan bruge hele aftenen på at se på tissemænd på DR2. Så kan man rigtig vade rundt i, at man heller ikke har sådan et liv? Nix – jeg finder en af mine egne film, gør jeg. Og dyrker min selvtilfredshed lidt. Det andet går over

by - 2 kommentarer

Den pink mountainbike er klar

I formiddags kom May-Britt forbi belæsset med rygsække. Hun skal om et par måneder løbe et løb på mere end 200 km i England, og jeg havde tilbudt at hjælpe med at tilpasse rygsækkene, så hun kunne finde den bedst egnede. Godt jeg kan nøjes med mine 17 km til arbejde  med rygsæk. Jeg kommer sikkert til at gå mindst lige så langt til sommer – og med noget mere vægt – men hellere det. Men vi prøvede os frem, og det ser ud til, at hendes ældste – og tungeste – rygsæk er den bedste. Nu prøver hun nogle træningsture med den.

Bagefter gjorde jeg denne her klar til sommerspas og eventyr:

Og denne her mangler bare to nye bremseklodser, så er den også klar på noget solskin:


Og så sadlede jeg den pink og drog ud i skovene. Og nu kommer I med på tur. Først en lille rundtur i et hjørne af Rude Skov, så videre nord på, forbi Sjælsø, hvor jeg fandt nogle fine mountainbikespor. Kørte lidt på afveje og måtte ud på Isterødvejen for at finde videre. Tilbage på de små veje fandt jeg et par svaner i en lille sø.

Gennem lidt snørklerier fandt jeg Tokkekøb Hegn, hvor jeg tog på opdagelse med cyklen i en skov i forårsstemning:
Tokkekøb Hegn er nyt område for mig, men det er ikke sidste gang, jeg tager cyklen med herop. Skoven er smuk og der dukkede den ene lille og større sø op efter den anden. Ænderne snadrede rundt, solen spredte gyldne stråler

Jeg fortsatte ad små bitte veje gennem små bitte byer til Store Dyrehave, som duftede af træ og skovbund. Det er her, jeg løber igennem, når jeg løber til arbejde. Og det er her, jeg løber med mine kolleger, når vi gør det.

Da jeg var nået hele vejen igennem til Hillerød, vendte jeg næsen hjemad, men stadig gennem skoven. Der har en mountainbike det altså bedst. Men til sidst slap skoven op, og jeg måtte ud på asfalten og blandt bilerne. Sjovt nok mødte jeg ikke en eneste MTB’er på min vej. Solen skinnede på mig hele vejen, og efter ca 50 km rundt i de nordsjællandske skove var jeg grovsulten. Og tilfreds. Sæsonen er igang. Min frimærkehave er pudset, og jeg er bare klar på noget varme og sol.