Hyldest

Midt i rædslerne, sorgen, chok, plyndringer og ufattelige tab i Haiti, midt i utålelige og smålige politiske disussioner om burkaer og misforstået ytringsfrihed i Danmark, ja så lyder en dansk stemme i morgenradioavisen. “Jeg er bare så overvældet over at være levende”, sagde Jens Tranum Christensen efter fem døgn under murbrokker. Ikke noget pjevseri der. Han er udskrevet og uskadt, og han bliver i Haiti for at hjælpe. Hvor det gør mig glad, at der findes mennesker som ham. Fantastisk at han er i stand til at formå at blive og bruge sin ekspertice midt i den ufattelige katastrofe. Det er stort. For det er netop mennesker som ham, med den viden han besidder, som Haiti har brug for nu.

Mit eget lille bidrag kan kun blive håndører. Smart, at supermarkederne bare kan scanne ekstra 50 kr ind, når jeg handler. Let og elegant. Min personlige praktiske erfaring med katastrofer er for lille til, at jeg kunne være til nogen nytte i Port au Prince, og min ekspertice er nok bedre brugt i hovedstadens sundhedsvæsen. Men jeg får det som mange andre danskere. Føler en vild trang til at gøre noget. Til at dele min velstand og bruge mit overskud til at mindske de ulykker, ingen her i landet kan fatte omfanget af. At skærme de små sårede børn i Port au Prince’s gader. At samle to kufferter med forbindsstoffer og medicin og tage det første fly. Men mine 50 kr, når jeg handler, er et bedre bidrag. Kloge, erfarne mennesker fra de store Læger uden Grænser, Unicef, Røde Kors og andre arbejder allerede på højtryk og kan organisere mine bidrag langt bedre. Trangen til at hjælpe kan blive forløst i mange år frem. Haitis problemer bliver ikke løst ved overlevelse, og i årene der kommer, vil der blive hårdt brug for støtte og hårdt arbejde.

Husk at lægge 50 kr oven i jeres indkøb derude.