Morgenkvisten

Jeg elsker hjemmearbejdsdage. De er effektive og koncentrerede, og alligevel får jeg både vasket og løbet og drukket en masse te. Jeg er en morgenhænger. Det bedste jeg ved, er at sidde længe i nattøj og bælle hvid te i timevis. Jeg elsker det så meget, at jeg alle dage står tidligt op, så jeg kan nå det. Og det fungerer rigtig fint at skrive seriøse, faglige artikler iført nattøj. Fordelen er, at jeg kan springe direkte ud af sengen på arbejde. Jeg kan tage pauser, når det passer. Telefonen ringer meget mindre end på regionsgården, og jeg slipper for at bevæge mig ud i det kolde morgenmørke.

Jeg har allerede været igang længe, og om et par timer vil jeg nyde den store luksus at løbe en tur i dagslys. Jeg må overveje, om jeg skal løbe et par gange om ugen på løbebånd, selvom det er dræbende kedeligt. Jeg kan mærke i mine ben, at det var kvalitetstræning, der vil noget. Og det kan man ikke sige om mørke-løbeturene på isglatte cykelstier i Birkerød. Og nogen nydelse er de heller ikke. Jeg kan jo finde en bog eller to og lægge på min iPod, som jeg kan lytte til, mens jeg løber.

Jeg forsøger hårdt, på bedste buddhistiske vis, at finde de positive sider ved januar-dagene. Buddhister i Nepal og Tibet har lært mig, at alt sådan noget er vilkår. Og at vilkår må man finde en vej til at leve med. De er der, og jeg må finde de muligheder, det så giver mig. Man har jo valget imellem at bruge en masse dårlig energi på at være negativ over vilkår, der passer dårligt, eller man kan søge mulighederne og skabe god energi. Men det er hårdt mentalt arbejde med 1½ måneds frost og sne, synes jeg. Jeg anstrenger mig virkelig for ikke at forpeste mig selv med eder og forbandelser over alt det besvær, den slags vejr giver mig. De har jo ret, buddhisterne, det er i den grad spild af godt liv at bruge det på brok og negative tankespind. Så mine mentale gymnastiske øvelser lyder nogenlunde sådan her:
Det er smukt
Dejligt at sneen lyser i mørket
Tænk at have en undskyldning for at bevæge sig langsomt gennem hverdagen
Jeg har endelig købt de LaCrosse støvler, som jeg har ønsket mig i flere år
Mit bjergudstyr kommer til live i vores flade land
En fantastisk mulighed for at lege
Jeg lærer nye balanceøvelser på cyklen
Jeg tager flere hjemmearbejdsdage

Ikke nødvendigvis specielt overbevisende. Men den lille daglige øvelse virker alligevel. Jeg kan jo komme omkring. Jeg har det varmt i min lune stue. Jeg har jo varmt tøj og en lun seng. Jeg kan jo løbe de fleste dage. Og måske opdager jeg fordele ved løbebånd, som jeg aldrig ville have set? I dag vil jeg alligevel glæde mig til en løbetur i min snefyldte skov – i solskin.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s