En hæsblæsende dag i Ålborg

Nogen gange mødes kloge hoveder fra landets regioner for at udveksle erfaringer med hinanden. Selvfølgelig fordi det er hyggeligt og konstruktivt at mødes med fag- og interessefæller, men heldigvis mest, fordi vi faktisk gerne vil gøre det bedst muligt for de danskere, som kommer i clinch med sundhedsvæsenet. Man skulle måske ikke tro det, når man læser medierne. Men personligt har jeg aldrig mødt nogen sundhedsprofessionelle, som ikke vil det allerbedste for deres patienter. Og jeg har ikke mødt mange ‘djøf’er’, som ikke har en lignende målsætning.

I dag var der kaldt til samling i Ålborg for dem, som slider i det med at lave de nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner. Altså de aftaler, som fortæller, hvem der har hvilke opgaver i forhold til syge mennesker. Så det var ud af fjerene allerede klokken fem. Om MORGENEN! Min underbevidsthed psykede mig hele natten. Den startede kl 2, hvor jeg vågnede med en helt falsk fornemmelse af at have sovet i mange timer. Og så kørte den hver time i den lille rest nat, der var tilbage. Ud i morgenkulden og med taxa til stationen. Mødtes med Connie og fortsatte til lufthavnen. Her var det meste af hovedstadens befolkning forsamlet i en uendelig kø for at komme igennem security. Gud fri os vel. Det tog det meste af en time, og vi måtte spurte afsted for at nå vores fly, der havde lukket for boarding. Vi fløj med Norwegian, som er forvist til en fjern gate. Ålborg var tilsyneladende taxa-frit område. Vi nåede både at hente og drikke cafe latte, mens vi stod i kø for et køretøj. Så midt i dagens første tale små-listede seks repræsentanter fra region Hovedstaden ind og forsøgte at falde i et med gulvtæppet.

Ålborg var stadig taxa-fri, da vi senere på dagen skulle vende vores københavnernæser hjemad. Vi ventede. Og ventede. Og ventede. Delte os strategisk i to grupper. Og pludselig havde den ene gruppe held i sprøjten og drog af for at tjekke os ind. Vi ventede videre. Med en lidt løs fornemmelse i maven af at være glemt.Ingen taxa. Og så var der pludselig 10 minutter til tjek ind. Fik øje på en mand med en bil uden for hotellet, og før vi vidste af det, havde vi spurgt ham om et lift. Njae, sagde manden, jeg skal til Århus, men jeg hører lige om en anden kan hjælpe. Men pludselig vendte han om. Nej jeg bytter om på et par ting, sagde han. Jeg kører jer. Wow – de findes, de mennesker! Og så viste han sig at være direktør for Hotel Hvide Hus, hvor vi havde været hele dagen. Jeg vil hermed gerne give Hotel Hvide Hus mine bedste anbefalinger.

Vi nåede det. Eller jeg gjorde kun på et meget hængende hår. Jeg var nemlig ikke blevet tjekket ind. Typisk mit liv! Mens lufthavnsmanden svedte over ikke at kunne logge på sit system, steg min puls. Tre minutter i lette-tid lykkedes det, og jeg spurtede det bedste, jeg har lært ud til flyet. Som kun ventede på mig. Og nu er jeg tilbage i Birkerød. What a day. Men det er vel også en slags træning?

Godt jeg kun skal til Hillerød i morgen.

7 thoughts on “En hæsblæsende dag i Ålborg

  1. Det ligger under ‘udseende’ (appearance) og ‘egen header’ (customize header). så kan du uploade dit eget billede.
    Jeg kører min side på dansk nu.
    Men jeg kan ikke finde ud af at sætte sådan et lille billede på, som du f.eks. har når du skriver kommentarer. Der kommer bare sådan et underligt snefnug.

  2. altså under widgets igen, den der gravatar! Jeg må lede efter det der customize header, kan ikke finde det under “udseende”…(og hvor svært burde DET ikke være????)

  3. Hej Mette
    Har lige været optaget henne i den virkelige verden 🙂
    Jeg har uploadet et billede i den der gravatar, men jeg må gøre noget galt, for det kommer ikke frem
    Med headeren skal du se under ‘udseende’, der står ‘egen header’. Klik på den og så kan du uploade et billede fra din egen computer.
    kh Helle

  4. Har simpelthen fundet ud af, at det handler om hvilken type baggrund man har valgt – og den grønne havde ikke den valgmulighed som jeg så desperat søgte!!
    Så jagten er gået ind på ny baggrund – igen. Med mulighed for billeder..
    kh Mette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s