Og jeg fik min regn

Man skal aldrig ønske noget, for man risikerer, at det går i opfyldelse. Og det gjorde mit ydmyge ønske om regn. Og jeg fik det at føle, gjorde jeg. Men – hehe – det er bedre end sne.

Jeg cyklede gennem regnen til møde på Gentofte Hospital. For at holde møde om kvalitetsmålinger i kræftbehandlingen. I starten efter min egen sygdom var det ret svært at skelne mit eget fra det, jeg skulle arbejde med. Jeg havde mere end svært ved at løfte mig ud af mit eget lille bitte tunnel-perspektiv. Folk har været søde og overbærende, men man kan ikke bruge det til meget, at en konsulent hele tiden bliver oversvømmet af sine egne private erfaringer, vel? Når nu man skal forsøge at skabe nogen helt overordnede rammer for en bedre behandling af alle kræftpatienter. Og af alle andre slags syge mennesker. Men den slags går jo heldigvis over. Tiden går, og selv en kræftsygdom bliver til et lille kapitel i et livsforløb. Man skulle ikke tro det, da man stod midt i hele miseren, men sådan er det gået. Det har også været en lidt ‘villet’ proces. Jeg har ikke villet være “kræftramt”, “kræftpatient” eller “kræftoverlever” resten af mit liv. Jeg har villet have det kræft-klistermærke af panden og være mig igen. Kræft er noget, jeg har haft. Det giver mig nogle helt specielle erfaringer. Et særligt indhold af min livs-rygsæk. Men det er ikke min identitet. Og det giver mig nu en helt speciel indfaldsvinkel til at arbejde med kvalitet i behandlingen. Fordi nu har jeg lært en masse om sådan et syge-forløb, som jeg tidligere har været tilskuer til. Forløb jeg kunne tage del i som hjælper, eller forløb jeg kunne læse om. Forløb der udmøntede sig i en række forskellige tal og tabeller. I al ydmyghed er jeg nok blevet en bedre konsulent ud i den svære kunst at arbejde med kvalitet i vores sundhedsvæsen. Men det har taget noget tid. Og det er godt, at tunnelsynet ikke blev kronisk.

Regnen fortsatte, da jeg fortsatte til Rigshospitalet, hvor jeg tager del i at starte en forening for tidligere kræftpatienter, som skal være et forum for fysisk træning., MotionsPact. Foreningen er stadig i sin spæde startfase, men der dukkede nogle stykker op trods regn og vinterferie. Jeg selv løb en tur, der skulle være restitution overnpå min 16 km tur i går. Men der sker noget med mit tempo for tiden. I hvert fald løb jeg i noget, der forekom mig langsomt og afslappet – og viste sig at være i noget, der sagtens kunne kaldes tempo. Men våd blev jeg.

Og sneen tumler ned fra mit tag, mens jeg står her og klapper i hænderne.

3 thoughts on “Og jeg fik min regn

  1. Ja, der er forskel på at have (haft) en diagnose, og at VÆRE en diagnose. Det kan være svært at skelne, men rigtig fint når man kan holde diagnosen ud fra kroppen – i strakt arm.
    Dette gælder sådan set også når diagnosen ikke “går over”. Som mn søns adfærdsdiagnoser.
    Det er nogen han har, ikke nogen han er.

    Og regnen…sjældnet har den været så velkommen 🙂

  2. Ja, jeg tror det er lige vigtigt, hvad enten man skal leve med en kronisk diagnose eller leve videre efter en. Det forekommer meget nemt at BLIVE sin diagnose, men koster lidt arbejde at holde fast i sig selv.
    Jeg glemmer aldrig en jordemoder, som havde hjulpet et ungt par med at føde deres barn. Barnet var fuldstændig udenom al tvivl mongol. Ingen sagde noget til forældrene, og jeg undrede mig overfor jordmoderen. Jeg var sådan en halv-emsig sygeplejerske, som syntes at forældrene skulle indvies i alt, hvad vi tænkte. Og så sagde hun, jordemoderen: De skal have et døgn med deres nye barn uden at vi lufter vores mistanker, sådan at de har fået ET BARN, som har mongolisme; og ikke fået en mongol. Det gør ingen forskel at vente et døgn med at sige det, men det gør en verden til forskel for det forhold, de får til det lille barn. Klogt, ikke?
    kh Helle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.