SKAT eller skat?

Jeg er skatte-analfabet! Kender nogen en kur, er jeg top modtagelig. Årsopgørelsen med årets chokerende oplysninger er endelig udkommet, og jeg har indledt min tilbagevendende opdagelsesrejse gennem SKAT’s hjemmeside for at rette i den. Årsopgørelsen, altså. Jeg anser mig selv for et almindeligt begavet menneske med en vis tæft for at manøvrere rundt på forskellige hjemmesider. Jeg kan både købe flybilletter, klare mig på Facebook, føre flexskema på jobbet og melde mig til marathonløb. Men SKAT får mig til at kaste håndklædet i ringen. Det er mig ganske enkelt umuligt at opdrive de oplysninger, jeg har brug for. Jo, jo, jeg kan finde årsopgørelsen og indkassere chokket. Jeg kan også rette i den. Men jeg mangler Sherlock Holmes til at finde fradragsreglerne. Og nogen vejledninger.

Godt så. Så ringer man. Ikke? Jo, og taster sig igennem fem forskellige menuer, afbrudt af et damemenneske, der bræger om, hvad SKAT ikke kan oplyse om. Jeg fattede det faktisk godt første gang, hvæser jeg ned i et mennesketomt rør. Endelig, endelig har man tastet det sidste 2-tal og – kommer i kø til en medarbejder. “Alle medarbejdere er optaget, vi har meget travlt i øjeblikket, så ventetiden kan være lang”, bræger damemennesket Jeg har aldrig ramt et øjeblik, hvor der ikke var meget travlt. Jeg har allerede sved på panden ved tanken om, hvordan det kan udvikle sig. Efter monsterlang ventetid opgiver jeg for nu og lægger på. Havde lige glemt deres emailservice og gjorde et spædt forsøg på at sende en mail for at spørge. Prøv det! Jeg har spekuleret over, om de gør det med vilje. Fordi det må sortere bunker af forespørgsler fra og få indtægterne til at stige betragteligt. Af ren menneskelig afmagt.

De gange, hvor det er lykkedes mig at trænge igennem SKAT’s firewall og støde på et menneske, der ikke er indtalt på bånd, har ikke fået et lykkeligt udfald. Jeg har en lang og sørgeligt opslidende historie med SKAT, som jeg ikke skal trætte med. Jeg ramler ganske enkelt ind i et sprog og en kultur, der er mig lige så indlysende som japansk. Jeg fatter ikke en bjælde. Og det er dyrt hver gang. Men nu er der gået et år siden sidst, og jeg klør kækt på. I år har de strammet den så voldsomt med en fuldstændig astronomisk rentesats oveni det beløb, de har besluttet at tæve ud af mig. Nu skal de få igen. NU vil jeg finde ud af det. NU er min grænse for alvor nået. På et tidspunkt må det vel for søren lykkes at nogen tager en telefon derinde. Eller? Jeg kunne have købt mit eget hus for de penge, der er tilflydt SKAT fra mig de sidste tre år.